Annonce
Fredericia

Test på samlebånd - 800 elever og personale på gymnasiet igennem coronatest

Knud Andersen trækker handsker på og får udleveret testpinden af Lea Jensen, så han kan teste en af de mange elever og personale på Fredericia Gymnasium. Foto: Mette Mørk
Region Syddanmark havde sendt tre testbiler til Fredericia Gymnasium lørdag. De mange test blev udført i klasselokalerne. Omkring 800 elever og personale blev dagen igennem testet, og mandag bliver alle hjemme for at være sikre på, at testresultater er klar.
Annonce

Fredericia: Der blev sagt "Ahhh" og "Arggg" i et væk på Fredericia Gymnasium lørdag. Tre gule testambulancer fra Region Syddanmark med tilhørende test-teams var rullet til Nørrebrogade for at gennemføre test af alle elever og personale.

- Vi er glade for, at det så hurtigt har kunnet gennemføres. Nu bliver alle testet, og så har vi sikkerhed for, om der skulle være raske smittebærere iblandt os eller ej. Det giver en god tryghed, sagde rektor Poul Erik Madsen efter han selv havde været igennem testen.


Vi er glade for, at det så hurtigt har kunnet gennemføres. Nu bliver alle testet, og så har vi sikkerhed for, om der skulle være raske smittebærere iblandt os eller ej. Det giver en god tryghed.

Rektor Poul Erik Madsen


Klokken ni var alt parat til at tage imod personalet, som var sat til at møde ind som de første.

- Vi har organiseret det, så klasserne møder ind enkeltvis. Vi har 32 klasser, som skal testes. Eleverne fra fire 2.g-klasser blev sendt hjem tidligere på ugen for at blive testet, så det er på plads, forklarede prorektor Peter Knudsen.

Alt personale fra rengøring til rektor skulle gennem testen. Personalet tog testen som de første, inden gymnasiets klasser en efter en var sat til at dukke op til test. Foto: Mette Mørk

Ved et bord i kantinen var der gjort plads til elever, som ikke havde mulighed for at blive testet sammen med deres klasse. Nogle skulle arbejde, og andre var forhindret af andre årsager.

Annonce

Klar til konfirmation

Det gjaldt søstrene Victoria og Anne Sofie Larsen.

- Vores lillebror skal konfirmeres i dag, så vi kunne ikke nå at blive testet sammen med klassen, fortalte de.

Lillebrors konfirmation skulle ske kl. 10.30 i Lyng Kirke, så pigerne kastede et lidt nervøst blik op til uret i kantinen, men omkring kl. 9.45 havde søstrene været igennem testet i tysklokalet i den ene fløj af gymnasiet.

Victoria tog hjemmevant imod testen efter at have haft halsbetændelse mange gange i sit liv. Sværere var det for søster Anne Sofie, som måtte prøve til et par gange, før tester Knud Andersen havde fået den prøve, han ville have. Derefter var det hurtigt afsted og hjem til fest, som de nye restriktioner også havde gjort lidt ved.

- Vi skal have mundbind på, når vi går rundt, og vi skal slutte kl. 21.45, men ellers bliver det det samme, sagde pigerne.

Victoria og Anne Sofie Larsen er startet på henholdsvis STX og HF denne sommer. De var mødt ind uden for nummer i forhold til deres klasser, for lørdag formiddag skulle deres lillebror konfirmeres i Lyng Kirke. Foto: Mette Mørk

En efter en blev elever og personale lukket ind i lokalet, hvor to teams stor klar med masker og handsker til at teste.

- Hav jeres gule sygesikringskort parate, lød opfordringen fra tester Knud Andersen, men flere måtte melde, at de desværre ikke havde deres kort med.

Det forhindrede ikke testen. Et cpr-nummer og navn var gyldig adgang til at få den tynde testpind stukket i halsen.

Annonce

300 på en dag

Nyuddannet biolog Lea Jensen sad klar ved tasterne til at tjekke testene ind, mens Knud Andersen foretog testen. Erfaring fra mange, mange hundrede test betød, at køen hurtigt blev arbejdet igennem.

Hvert test-team kan klare omkring 300 test på en arbejdsdag, så det skulle forventeligt passe med, at Fredericia Gymnasium var gennemtestet ved aftenstid.

Nakken tilbage og sig "Ahhh". Jens Christiansen har udført hundredvis af test og fik rutineret gennemført testen på lærer Ilsebeth Klinge. Hun var lige vendt retur fra studietur med en klasse. Turen skulle være gået til Sevilla, men blev på grund af corona omdirigeret til Brønderslev, hvor smittetrykket så viste sig at være blandt de højeste i Danmark. Men forventningen er, at ingen hverken lærere eller elever er blevet smittet. Foto: Mette Mørk

De mange corona-prøver blev samlet sammen og skulle efterfølgende køres til Vejle, hvor alle kontrolleres for virus.

- Vi forventer, at der kommer svar på prøverne om senest 72 timer, men vi har besluttet, at vi gennemfører undervisningen virtuelt på mandag. Eleverne bliver hjemme og afventer deres resultater, før vi mødes igen, slog rektor fast, inden de første klasser så småt begyndte at indfinde sig ved deres kantineborde og gjorde klar til at stille sig i kø til test.

Håndsprit har været en fast bestandel af skoledagen på gymnasiet siden marts. Lørdag blev coronatest lagt oven i som et akut tiltag mod smitten. Foto: Mette Mørk
Jonas lagde hals til en af de flere hundrede test lørdag på Fredericia Gymnasium. Foto: Mette Mørk
Dorte Rasmussen sørgede for, at der var sprittet godt af dagen igennem på gymnasiet. Hun blev også selv testet. i lighed med det øvrige personale. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Ewiis topchef tager ansvaret for Koldings egnsteater - men smækker ikke døren til Fredericia Teater

Alarm 112 For abonnenter

55-årig skal flere år i fængsel: Politiet fandt haglgeværer, rifler og masser af ammunition på adresse i Fredericia

Debat

Køb fransk!

Fredericia

Fynsk teater lægger billet ind på Fredericia Teaters million-tilskud fra staten: - Vi skal rykke hurtigt nu

Annonce