Annonce
Fredericia

Testbil kommer til Fredericia: 16 gymnasieelever og én lærer smittet - over 800 elever og lærere skal testes for corona

Lørdag mellem 8-17 kommer en mobil testbil forbi Fredericia Gymnasium. Her er alle elever og lærere blevet opfordret til at lade sig teste. Rektor har en klar forventning om, at de alle kommer. Foto: Nana Hanghøj
Et stigende smittetal betyder nu, at en mobil corona-testbil kommer til Fredericia Gymnasium. Rektor kalder det for "positivt", at Region Syddanmark sender testkapacitet mod fæstningsbyen.
Annonce

Fredericia: Torsdag anmodede Poul Erik Madsen, rektor på Fredericia Gymnasium, om en mobil testenhed. Baggrunden for anmodningen var, at antallet af smittede elever på gymnasiet torsdag rundede 11. Det tal hedder fredag 16 elever og en lærer.


Jeg er meget, meget glad for, at den testbil nu kommer. Det har gjort stort indtryk på regionen, at Fredericia lavede det hop i smittespredningen i går (fra 73 til 90 smittede, red.). Og jeg ved, de har gjort sig store anstrengelser for at det kunne blive muligt.

Poul Erik Madsen, rektor, Fredericia Gymnasium


Region Syddanmark var – da Fredericia Dagblad talte med koncerndirektør Kurt Espersen – stadig i beslutningsprocessen. Det var altså ikke fastlagt torsdag, om sådan en testkapacitet skulle forbi Fredericia. Men nu kommer den.

Det fortæller Poul Erik Madsen.

- Fredericia Gymnasium får mulighed for at teste alle elever og alle ansatte i morgen lørdag. Regionen har stillet mobilt testkapacitet til rådighed, siger rektoren.

Poul Erik Madsen sendte derfor fredag formiddag besked ud til alle elever og lærere på skolen, om at de kunne testes lørdag. Men sådan en test er frivillig.

- Det er en opfordring, men jeg er sikker på, at de alle samme stiller lørdag morgen. Alvoren omkring smittespredning i byen, som vi på gymnasiet er en del af, er gået op for alle, siger Poul Erik Madsen.

Annonce

Klarhed over smitte

Den mobile testkapacitet vil være på Fredericia Gymnasium mellem klokken 8 og 17.

- Jeg er meget, meget glad for, at den testbil nu kommer. Det har gjort stort indtryk på regionen, at Fredericia lavede det hop i smittespredningen i går (fra 73 til 90 smittede, red.). Og jeg ved, de har gjort sig store anstrengelser for at det kunne blive muligt. Tænk hvis et par stykker, der har deres gang på skolen, går rundt og er potentielle smittespredere, og at de ikke ved det. Det ville være rigtig skidt, siger Poul Erik Madsen.

Rektoren har en forventning om, at over 800 elever og lærere lørdag skal have foretaget en coronatest.

Antallet af smittede borgere i Fredericia Kommune steg torsdag til 90 siden februar. Tirsdag var tallet 73.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Fredericia

Mette bor lige op ad travl trafikåre: - Vi har ingen ro på noget tidspunkt

Annonce