Annonce
Kultur

The all American Way: Total attack fra Little Steven

Little Steven og hans korpiger gav publikum på Jelling Musikfestival den fuldblæste amerikansk bigbandrock i teltet torsdag aften. Foto: Yilmaz Polat
Little Stevens koncert på Jelling Musikfestival var et udstyrsstykke, men også totalt overspillet. De var dygtige, men ville alt for meget.

Jelling: De kom ind først, så jeg bliver nødt til at begynde med de tre kordamer. De var - for at sige det kort - bare lækre. Udstyret med stort sort hår og kropsnær, kurvestærk farvelade.

Om det var tyndstof eller maling, var jeg desværre ikke tæt nok på til at kunne se. Men det generede ikke deres vridninger (dans) under showet. Og da de var helt fremme på scenekanten, var de naturligvis ikke til at overse. Heller ikke, hvis man prøvede.

Derefter fulgte fem hornblæsere, blandt andet iført mexikanerhatte. Ret krænkende, ikke sandt? Først som nummer 14 (!) luntede Little Steven ind på scenen som en kraftig parodi på uhyret fra Notre Dame. En mellemting mellem rockpirat og sigøjner. Man må lade Steven Van Zandt, at han er sin egen.

Annonce
Steven van Zandt er en farverig skikkelse på en scene. Fire årtier i band med Bruce Springsteen borger for, at der er musikalsk kvalitet bag farverne. Foto: Yilmaz Polat

Mange talenter

Han er en voksen herre på 68. Hans claim to fame er i dag primært, at han har været en af Bruce Springsteens højre hænder i masser af år. Og så er man altså dygtig. Men faktisk var han inden da en afgørende kraft i Southside Johnny and the Asbury Dukes succes midt i 1970'erne. Desuden er han kendt fra et par tv-roller: Silvio Dante i tv-serien The Sopranos samt hovedperson i den norske serie Lilyhammer.

Dét, han leverede i Jelling, kan bedst beskrives som bigbandrock i den velkoreograferede, totalplanlagte amerikanske ensemblestil. Det er teknisk fremragende, velarrangeret men også lidt dødt. Improvisation er ikke mulig. Hornsektionen spillede efter noder. Guitarsoli er mere fanfarer end soli. Selv i komplekse afsnit ved samtlige musikere lige, hvor de er, og breaks'ene sidder lige i skabet. På det mindste vink fra Little Steven skifter musikken retning.

Skal jeg sige noget slemt, så mindede det mig om 80'erudgaven af Mek Pek Party Band.

Musikalsk selvkvælning

Lidt usædvanligt var præsentationen af noget, der mindede om rockteater. Hvor bandet ville teleportere os til en anden sommer, hvor der ingen mobiler, pc'ere, videospil "or any fucking plastic" er. Det siger efterhånden mange, blandt andet også Christopher på store scene onsdag aften. Måske Steve Jobs og Bill Gates alligevel ikke er himmelske ærkeengle?

Tilbage til musikken: Det var et enormt lydtryk, hvor alle de fremragende musikere kvalte hinanden. Det var som om, Little Steven var bange for at komme med for lidt. Hvorfor har amerikanske musikere den ulykkelige hang til store hornsektioner? Rent overkill. Trommer og den dygtige slagtøjsmand overdøvede hinanden. Hornene overdøvede guitarerne og guitarerne Little Stevens ellers solide vokalbrøl. Kunne de da ikke i det mindste skiftes lidt til at spille? Hver for sig havde de tydeligvis meget at byde på, men her druknede de hinanden.

Fik vi hørt Steven van Zandt? Knap nok. Han spillede en stump solo efter 63 minutters koncert. Men vi fik hørt, hvad han kan og gør for bossen: Holde sammen på et orkester.

68-årige Little Steven på teltscenen ved Jelling Musikfestival 2019. Foto: Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Brandfolk kører i gamle biler, og nu skal der måske spares endnu mere

Fredericia For abonnenter

Hvad gik galt? Borgmestre bag Trekantbrand deler bekymring over beredskabet og har bestilt analyse

Annonce