Annonce
Danmark

Thomas Funding gennemgår: Det er gået godt og skidt for partierne

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Valgkampen slutter i dag. Avisen Danmarks politiske redaktør Thomas Funding har gennemgået alle 13 partier på stemmesedlen og set på successer og fiaskoer.

Socialdemokratiet

Det er gået godt: Emnerne i denne valgkamp har været gode for Mette Frederiksen. Pensionsalder, velfærd og klima. Det er mere hendes hjemmebane end Lars Løkke Rasmussens.

Det er gået dårligt: Socialdemokratiets akilleshæl har i denne valgkamp været Radikale Venstre. Morten Østergaard kræver indflydelse på udlændingepolitikken, og det kan have fået nogle vælgere til at tvivle på, om Mette Frederiksen kan sikre en stram linje. Derudover er Socialdemokratiet ikke gået synderligt frem i meningsmålingerne.

Annonce

Socialistisk Folkeparti

Det er gået godt: Pia Olsen Dyhr har haft succes med at markedsføre sig som det ansvarlige røde alternativ til Socialdemokratiet. De vælgere, der gerne vil have det lidt mere rødt end Socialdemokratiet, men synes Enhedslisten er for yderliggående, er søgt mod SF, der står til et godt valg.

Det er gået dårligt: Karsten Hønge. Så kort kan det siges. Det er en klar ledelsesfejl, at SF ikke før EU-valget reagerede på, at Karsten Hønge i nogle målinger stod til at blive valgt. De burde inden valget klart have fortalt vælgerne, at Hønge ikke ville tage imod mandatet, hvis han blev valgt.

Enhedslisten

Det er gået godt: På trods af hård konkurrence fra SF og i nogen grad Radikale Venstre er Enhedslisten ikke rigtig gået tilbage i meningsmålingerne. Det vidner om, at de har godt fat i deres vælgere helt ude på venstrefløjen.

Det er gået dårligt: Enhedslisten har haft svært ved at trænge igennem mediemuren. Journalisterne er flokkedes om Radikale Venstre, der har stillet ultimative krav, og også SF og Alternativet har fået ganske meget presse. Det er, som om Pernille Skipper ikke har samme gennemslagskraft som forgængeren Johanne Schmidt-Nielsen.

Radikale Venstre

Det er gået godt: Vil man i medierne, skal man stille ultimative krav. Og det har Radikale Venstre gjort. Partiet har givet den fuld gas på udlændingeområdet og ser ud til at lykkes med både at tiltrække utilfredse vælgere fra Socialdemokratiet og Venstre.

Det er gået dårligt: De ultimative krav er et tveægget sværd. Radikale Venstre kan meget vel gå hen og blive fordoblet i størrelse ved valget i dag, men han risikerer, at han har talt sig så langt fra Socialdemokratiet, at han enten ikke får særlig meget indflydelse eller må se sig selv ydmyget.

Alternativet

Det er gået godt: Alternativet er ikke længere den grønne enmandshær. Alle partier vil ved dette valg redde planeten. Men på trods af det er det i et eller andet omfang lykkedes Alternativet at fastholde positionen som det parti, der er villigt til at gå længst og mest radikalt til værks.

Det er gået dårligt: Alternativet fik en masse omtale, da Uffe Elbæk meldte sig selv på banen som statsministerkandidat, men siden er der blevet længere mellem interviewene. I stedet har journalisterne haft travlt med at tale med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten om deres krav til Socialdemokratiet. Måske var det ikke så smart at melde sig ud af rød blok alligevel.

Venstre

Det er gået godt: Venstres valgkampagne er på lange stræk gået godt. Man er lykkedes med at sætte dagsordenen, både da man meldte ud, at man ville bruge det økonomiske råderum på velfærd, og da man reintroducerede skattestoppet. Og så er det også i nogen grad lykkedes at skabe ravage i rød blok på udlændingeområdet ved at spille Radikale Venstre og Socialdemokratiet ud mod hinanden.

Det er gået dårligt: Vi er ude i et klassisk eksempel på, at operationen lykkedes, men patienten døde. For selv om Venstres valgkampagne er gået nogenlunde, som man kunne håbe på, har det ikke rigtig sat sig i målingerne. Det har vist sig noget nær umuligt at bryde det dødvande, partiet er fanget i.

Det Konservative Folkeparti

Det er gået godt: Med små nålestiksoperationer er det lykkedes Det Konservative Folkeparti at profilere sig nogenlunde, og partiet står i meningsmålingerne til en mindre fremgang. Partiet har været velsignet af, at Venstre er rykket ind på midten af dansk politik for at kæmpe med Socialdemokratiet, og det har efterladt god plads til partier, der slår sig op på klassisk borgerlig politik.

Det er gået dårligt: Det Konservative Folkeparti står til en fremgang, men spørgsmålet er, om det så meget er deres egen fortjeneste. Med Venstre inde på midten af dansk politik og Liberal Alliance kæmpende mod spærregrænsen kunne det næsten ikke gå anderledes. Søren Pape Poulsen må overveje, hvorfor hans parti ikke for alvor formår at udnytte situationen.

Liberal Alliance

Det er gået godt: Liberal Alliance har ligesom Det Konservative Folkeparti haft god plads til at boltre sig på højrefløjen, efter at Venstre rykkede ind på midten. Anders Samuelsen har dog ikke formået at udnytte det. LA har kunnet trøste sig ved, at deres tilbagegang er blevet overgået af Dansk Folkepartis. Det har betydet, at Liberal Alliances vælgermæssige krise er blevet skubbet i baggrunden i medierne.

Det er gået dårligt: Liberal Alliance har mistet magien fra sidste valg. For fire år siden var de den nye frække fyr i klassen. Det var dem, der brød konventioner og insisterede på, at man kunne lave politik på en ny måde. Men ultimative krav, træklatring og ministerbiler har slidt på partiet, og vælgerne er forsvundet i stor stil. Både parti og partiledelse virker til at have manglet begejstring.

Dansk Folkeparti

Det er gået godt: Politisk er Dansk Folkeparti en ubetinget succes. Ved det seneste valg diskuterede vi nulvækst i den offentlige sektor, og ingen ud over DF ville have grænsekontrol. I denne valgkamp er milliarderne fløjet om ørerne på os, og et kæmpe flertal i Folketinget vil fortsætte grænsekontrollen.

Det er gået dårligt: DF’s politiske succes er på sin vis også partiets ulempe. Den hårde konkurrence på udlændingepolitikken og velfærdsområdet har klemt Kristian Thulesen Dahl. Det har derfor også været en valgkamp fra helvede for Dansk Folkeparti, der har været fanget i en malstrøm, hvor alt, hvad de har sagt og gjort, er blevet tolket ind i en krisestemning.

Stram Kurs

Det er gået godt: Partiet har dygtigt brudt medielydmuren. Stram Kurs ligger og vipper på spærregrænsen og får absolut ingen indflydelse efter et valg, men alligevel har partiet og lederen Rasmus Paludan fået massiv omtale.

Det er gået dårligt: Alle de personlige sager om partileder Rasmus Paludan har givet skrammer i lakken. Systematisk chikane af en ung mand i en grad, hvor det endte i et tilhold, og bøde for at svine betjente til har givet gevaldige ridser i lakken.

Nye Borgerlige

Det er gået godt: Pernille Vermund er opstillet i Syd- og Sønderjyllands storkreds, og her har hun kørt en relativt massiv kampagne, hvor hun har været ganske synlig.

Det er gået dårligt: Nye Borgerlige har kæmpet en svær kamp med at blive relevante. De havde potentiale til at ændre dynamikken på højrefløjen i dansk politik, men det fik Stram Kurs ødelagt. Derudover har den almindelige elendighed i blå blok betydet, at Pernille Vermunds tre ufravigelige krav til Lars Løkke Rasmussen er blevet lidt ligegyldige. Simpelthen fordi blå blok er så langt bagud.

Kristendemokraterne

Det er gået godt: Skiftet af partileder var et mesterligt træk. Det har revitaliseret partiet og gjort, at vælgerne har set med friske øjne på deres politik. Hvis man som borgerlig vælger synes, at udlændingepolitikken er blevet for stram, er der kun et alternativ i blå blok: Kristendemokraterne.

Det er gået dårligt: Kristendemokraterne har alle dage kæmpet med sig selv. Partiets holdninger til fri abort og homoseksuelles rettigheder støder mange vælgere. Kristendemokraternes frontfigurer har derfor forsøgt at tale uden om emnerne, men det er ikke lykkedes helt. Særligt Stig Grenovs kritiske udtalelse om fri abort var et selvmål.

Klaus Riskær Pedersen

Det er gået godt: Der er ikke så meget at sige her. Klaus Riskær Pedersen har fyldt meget lidt i denne valgkamp. Den store præstation har været, at partiet overhovedet blev opstillet. Og det er faktisk flot, når man tænker på, at vi i meget høj grad har med en politisk enmandshær at gøre.

Det er gået dårligt: Det er svært at pege på én ting, der er gået skidt, men der er bare heller ikke rigtig noget, der sådan for alvor er gået godt. Medierne har primært dækket partiet af pligt, og vælgerne virker i meningsmålingerne ligeglade. Det er svært at se, at partiet har en berettigelse.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Dramatisk påkørsel ender med udvisningsdom: 29-årig med afghanske rødder anker

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fredericia

Pleje-ansatte arrangerer demonstration mod besparelser efter tabt udbud: - Vi kan ikke forstå, hvordan det kan hænge sammen

Annonce