Annonce
Middelfart

Thorbjørn Sørensen midlertidig kommunaldirektør i Middelfart

Thorbjørn Sørensen bliver konstitueret kommunaldirektør fra 1. august. Foto: Middelfart Kommune
Teknik- og Miljødirektør gennem 12 år, Thorbjørn Sørensen, træder 1. august ind i stillingen som kommunaldirektør i Middelfart Kommune - indtil Steen Vinderslevs afløser fundet.
Annonce

Nordvestfyn: Teknik- og Miljødirektør Thorbjørn Sørensen konstitueres i stillingen som kommunaldirektør i Middelfart Kommune med virkning fra 1. august, hvor nuværende kommunaldirektør Steen Vinderslev stopper for at tiltræde en lignende stilling i Furesø Kommune. At rekruttere en ny kommunaldirektør er ikke en opgave, der kan klares på et par uger. Forventningen er snarere, at kalenderen er på vej til at skifte mellem 2019 og 2020, før der er fundet en afløser for Steen Vinderslev.

- Derfor har jeg i dag bedt om og fået økonomiudvalgets opbakning til, at vi konstituerer Thorbjørn Sørensen som kommunaldirektør indtil en ny kan tiltræde, fortæller borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Annonce

Har erfaring og indsigt

Thorbjørn Sørensen har været Teknik- og Miljødirektør i Middelfart Kommune siden 2007 og kom dengang fra en stilling som miljøchef og vicedirektør for teknik og miljø i det daværende Fyns Amt.

- Med Thorbjørn i spidsen for den kommunale organisation kan vi fortsætte med at arbejde med sikker drift og de vigtige udviklingsdagsordner, vi har sat for kommunen. Thorbjørn har stor erfaring, indsigt og vilje og står for at finde konstruktive løsninger på tværs af hele organisationen. Det er også væsentligt, fordi vi står over for en budgetlægning, hvor vi endnu ikke kender bundlinjen, fordi økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening endnu ikke på plads. Det gør det unægteligt til en noget sværere opgave end sædvanligt for os i kommunerne at lægge vores budgetter for de kommende år, konstaterer Johannes Lundsfryd Jensen.

Thorbjørn Sørensen ser konstitueringen som en spændende udfordring:

- Nu har jeg haft det privilegie gennem 12 år at være teknik- og miljødirektør i en velfungerende kommune, hvor der er et godt og tæt samarbejde mellem byråd og administration. Så selvfølgelig stiller jeg mig til rådighed for den her opgave, siger Thorbjørn Sørensen.

Indtil den nye kommunaldirektør kan tiltræde, består direktionen i Middelfart Kommune af børn- unge og fritidsdirektør Charlotte Houlberg, social- og sundhedsdirektør Mette Bostrup og teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen, der altså konstitueres som kommunaldirektør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Mand på Østerstrand truede med at stikke folk med kniv: Sigtet for trusler på livet

Fredericia For abonnenter

Plads til 3. halvleg i idrætscenter: Ny café, billetsalg og slænge-område samles

Fredericia

Borgmester varsler mere hjemmearbejde: Få coronasmittede i Fredericia må ikke blive en sovepude

Annonce