Annonce
Fredericia

Ti Trin Ned tilbragte påsken på Maldiverne med at lave pop up-restaurant

I påsken var holdet fra Ti Trin ned på Maldiverne for at lave en pop up-restaurant med lokale kokke og tjenere. Privatfoto

Med en smuk udsigt over havet tilbragte personalet påsken på Maldiverne med at lave en pop up-restaurant.

Annonce

Fredericia: Klart blåt vand, smukke strande og høj sol. Personalet på Trin Ned Ned tilbragte påsken på Maldiverne, hvor de var inviteret til at lave en pop up-restaurant på resortet Atmosphere Kanifushi.

10 personer fra Michelin-restauranten Ti Trin Ned, inklusiv indehaverne Mette og Rainer Gassner og deres børn, var med på den solbeskinnede ø.

- Det gik stjernegodt. Vi har haft en rigtig fed tur, fortæller Rainer Gassner begejstret.

Personalet fra Ti Trin Ned lavede en pop up-restaurant i samarbejde med personalet på resortets gourmetrestaurant.

- Vi medbragte Ti Trin Neds madsyn og tog hensyn til deres råvarer, så vi brugte indiske og sri lankanske råvarer som fisk, grøntsager og frugt. Så vi arbejdede med blandt andet tunfisk, karry og mango. Vi havde deres kokke og tjenere til rådighed. Det var et hotel med meget høj service. Der var omkring 400 gæster på den lille ø og 380 personale, fortæller Rainer Gassner.

Det gik stjernegodt. Vi har haft en rigtig fed tur

Rainer Gassner, indehaver
Ti Trin Ned opholdt sig på resortet Atmosphere Kanifushi. Privatfoto
Annonce

Høj råvarestandard

Han fortæller, meget var planlagt hjemmefra, så både menu og råvarer var klar ved Ti Trin Neds ankomst.

- De havde sørget for, råvarerne var den standard, vi ønskede. Det var en fornøjelse at arbejde med dem. De har gjort sig umage for at opfylde vores ønsker, fortæller Rainer Gassner.

Ti Trin Ned fik i 2017 en Michelin-stjerne og bevarede den ved seneste uddeling i februar for 2018. Restauranten har holdt til i lokaler på Norgesgade siden 2001. I 2019 flytter restauranten i nye lokaler i Kanalbyen, så gæsterne fremover vil få havudsigt over Lillebælt.

Ti Trin Ned opholdt sig på resortet Atmosphere Kanifushi. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce