Annonce
Læserbrev

Bestyrelsesmedlem i Venstre: Fredericias borgmester forgylder familien

Da borgmester Bjerregaard tidligere af Ankestyrelsen har fået en påtale for en tilsvarende sag, er jeg på Fredericias vegne dybt bekymret.

Annonce

Læserbrev: Ved kommunevalget 21. november 2017 fik den nuværende 42-årige socialdemokratiske borgmester Jacob Bjerregaard ca. 9000 personlige stemmer.

Hvordan har han så forvaltet den enorme tillidserklæring, som alle andre steder end i bananrepublikker burde mane til rettidig omhu og retskaffen ydmyghed?

Ja, døm selv!

Som leder af konstitueringen efter valget fik borgmesteren sørget for sin familie. Det hedder sig, at et enigt byråd tildelte borgmesterens søster Susanne Bjerregaard Mørch posten som formand for det vigtige senior/handicap-udvalg til trods for, at hun var helt ny og uerfaren.

Økonomisk skønnes formandsposten at være væsentligt over en potentiel bagatelgrænse sat af Ankestyrelsen, idet vederlaget udgør 17 pct. af borgmesterens løn, altså ca. 170.000 kr. årligt.

Det udvalg, som søsteren blev formand for, har på bare et budgetår genereret et kæmpe millionunderskud, som har givet chokbesparelser på budget 2020.

Under valgkampen blev borgmesterens hustru, Lotte Cederskjold, ansat som chefjurist i ADP, der driver erhvervshavnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.

Jacob Bjerregaard er qua sit offentlige hverv som borgmester automatisk næstformand i bestyrelsen. ADP er nedsat af byrådet, og dermed er næstformandsposten yderst magtfuld.

Det hedder sig, at der ikke er noget at komme efter, da det var et rekrutteringsbureau, som fandt borgmesterens hustru bedst egnet.

Da borgmester Bjerregaard tidligere af Ankestyrelsen har fået en påtale for en tilsvarende sag, er jeg på Fredericias vegne dybt bekymret.

Borgmester Bjerregaard har det objektive ansvar for, at Fredericia Kommune administreres efter lovens hensigter - basta.

Derfor er Ankestyrelsen anmodet om at agere på sin tilsynspligt med Fredericia Kommune.

Jeg forventer, at borgmester Bjerregaard forsvarer sig med, at det var et samlet og enigt byråd og dermed de facto.

Den udlægning er for mig et ikke-efterprøvet postulat.

Jeg er af den opfattelse, at flere byrådsmedlemmer, heriblandt garvede og retskafne socialdemokrater, nok ville have sat spørgsmålstegn ved borgmesterens søsters kompetencer som ny og uerfaren, hvis borgmester Bjerregaard, som loven foreskriver, ikke selv havde siddet ved bordenden og styret uddelingen af den økonomisk lukrative udvalgspost til søsteren.

Kurt Kingod. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Langt flere end ventet er blevet podet: Flere tusinde lagde vejen forbi midlertidigt testcenter

Danmark For abonnenter

En ny kærlighed med svære vilkår: - Det er specielt at fri til en kvinde, når man er gift med en anden

Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

FC Fredericia

Målhelten Holvad: Det her kunne sagtens blive min bedste sæson

FC Fredericia For abonnenter

Genlæs livebloggen: FC Fredericia fælder overmagten fra Silkeborg efter flot indsats

FC Fredericia

FC Fredericia kæmpede sig til en gylden sejr over storklubben Silkeborg

Annonce