Annonce
112

Tidligere dømt for lignende kriminalitet: Fredericianer mistænkt for 45 tilfælde af data-bedrageri

Den 30-årige er i grundlovsforhør i Retten i Kolding. Arkivfoto: Camilla Rytz
30-årig mand fra Fredericia var ifølge politiet i gang med at svindle få dage efter, at han blev sluppet ud af fængslet for dom for lignende kriminalitet.
Annonce

Fredericia: En 30-årig mand fra Fredericia kan vente en sigtelse for i hvert fald 45 tilfælde af databedrageri efter, at han onsdag blev anholdt i Midt- og Vestjyllands Politikreds og fremstillet i grundlovsforhør torsdag middag.

Det oplyser vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Sydøstjyllands Politi, som har fulgt den 30-årige gennem noget tid.

- Han mistænkes for 45 tilfælde, hvor han har annonceret varer til salg på internettet og modtaget penge for dem, men aldrig sendt varerne. Det er sket i perioden fra juni 2019 til 10. januar 2020, og vi forventer, at der kommer flere sager til, fortæller Carsten Thostrup.

Ifølge vicepolitiinspektøren har den 30-årige mand tidligere siddet fængslet for netop den type kriminalitet.

Det er også grunden til Sydøstjyllands Politis ønske om ikke at have den 30-årige på fri fod, mens sagen efterforskes.

- De første sager starter få dage efter, at han blev løsladt fra sin seneste dom og derfor vil vi gerne have ham varetægtsfængslet, fortæller Carsten Thostrup.

Annonce

Sager fra hele landet

Ifølge Carsten Thostrup er det varer som Playstation og iPhone, den 30-årige har foregivet at have haft til salg, og der er rullet anmeldelser ind fra hele landet og også fra blandt andet Vejle, Fredericia og Kolding.

- Det er det nye landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK), der står for efterforskningen, fordi der er anmeldelser fra hele landet. Alt i alt løber anmeldelserne foreløb op i 70.000 kroner, fortæller Carsten Thostrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce