Annonce
Læserbrev

Tidligere folketingsmedlem er 'lidt rystet' efter udmelding fra S og SF: Godt, at vi har den ledelse, vi har i Vejle Kommune

Det vil godt nok være særdeles utrygt for os som borgere i kommunen, hvis det er den måde, duoen Lone Myrhøj/Martin Sikær vil styre kommunen på.

Læserbrev: Hvor er det godt, det ikke er Lone Myrhøj og Martin Sikær, der styrer Vejle Kommune med de udmeldinger, de kommer med i VAF 9. februar.

Ja, jeg blev lidt rystet, da jeg læste deres udtalelser her i avisen.

Bare et eksempel fra artiklen. Her siger de bl.a.:

"Vi skal melde ud, at vi for eksempel vil bruge 200 millioner kroner ekstra på velfærd i Vejle Kommune. Derefter er det økonomifolkenes opgave at komme med en løsning på, hvordan det kan lade sig gøre."

Det vil godt nok være særdeles utrygt for os som borgere i kommunen, hvis det er den måde, duoen Lone Myrhøj/Martin Sikær vil styre kommunen efter.

Hvis man styrer kommunen efter denne devise, handler det jo kun om, hvordan kan vi bruge flere penge.

En kommune skal styres efter politiske ønsker. Det er derfor, vi har valgte politikere.

Politikerne prioriterer opgaverne, og sammenholdt med en effektiv styring får vi maksimal service for de midler, der bruges.

Politisk lederskab handler om maksimal service for de prioriterede midler.

I Vejle Kommune er vi privilegerede med en virkelig dygtig politisk og administrativ ledelse.

Derfor topper Vejle Kommune jo også i de målinger, der laves om kommunernes evne til at yde optimal service for de opkrævede skattekroner.

Vi får meget for pengene og skal ikke opleve, som en række sammenlignelige kommuner, den ene besparelsesrunde efter den anden.

Annonce
Jens Vibjerg. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pigerne skærer sig selv og taler om selvmord: Dokumentar afslører tech-giganternes ansvarsløshed

DR satte mandag med dokumentaren "Døde pigers dagbog" fokus på et hemmeligt digitalt netværk på Instagram for unge piger, hvis tanker kredser om selvskade og selvmord. På det sociale medie deler omkring 1000 psykisk sårbare piger voldsomme billeder af eksempelvis dybe snitsår, og de udveksler konkrete metoder til at begå selvmord. Programmet åbner op til en verden af psykisk sygdom og sårbarhed. Nøglen til den lukkede verden er tragisk, mindst syv piger i netværket har begået selvmord. I dokumentaren står moderen til en af de syv piger modigt frem sammen med tre af de "overlevende" piger fra netværket. Netværket har i første omgang spillet en positiv rolle i de unge pigers liv, der kan minde om en sorggruppe. Her har de i et digitalt fællesskab fundet trøst og mødt ligesindede. Negativt har netværket ifølge eksperter inspireret pigerne til at øge frekvensen og graden af selvskade. Instagram-netværket har normaliseret selvskade, uden at nogen professionelle har kunnet gribe ind. I netværket er der blevet delt omkring 100.000 opslag, hvor langt de fleste handler om selvskade og selvmord. Instagram har ikke grebet tilstrækkelig ind til trods for angiveligt flere tusinde opslag, der tydeligt overskrider deres egne regler.

Fredericia

Ved du noget?: Uønsket vaskebjørn kørt ned ved afkørsel 59

Annonce