Annonce
Fredericia

Tidligere kollega døde tragisk nytårsdag: - Bedst som man troede, det ikke kunne blive værre

2021 begyndte med en trist besked for denne uges klummeskribent. Arkivfoto: Vibeke Volder
Annonce

På årets sidste dag regner det som vanligt ind med nytårshilsner i mit Facebookfeed. Jeg læser en del af dem, men der er så mange, at jeg kun når at ”like” en god portion af dem og får skrevet en kommentar på ganske få af dem.

En af dem, jeg fik sagt godt nytår til var Olsson, som han primært bliver kaldt. En af mine tidligere kolleger fra NORDJYSKE Medier. Han skriver altid nogle glade og positive opslagstekster og slutter af med: ”Alt er godt”. Det sidste moderede han dog denne gang til: ”Alt bliver godt”.

Selvom mange kommenterer hans opslag, tager han sig også denne gang tid til at svare tilbage på min kommentar: ”Godt nytår, signor Grillo”, skriver han.

2. januar vågner jeg op jeg til nyheden om, at han er død ved en drukneulykke.

Som en anden tidligere kollega fra NORDJYSKE indledte sit opslag på Facebook med:

- Bedst som man så troede, at det hele bare ikke kunne blive værre…

Mange har glædet sig til at skifte kalenderår, og denne tragedie kan virke som symbolet på et 2020, der bare ikke vil gå væk.

Værre end symbolikken er naturligvis et glad, afholdt og humørspredende 42-årigt liv, der sluttede alt, alt for tidligt.

Naturligvis også tabet for Olssons familie – i øvrigt fra Børkop – og de mange kolleger fra NORDJYSKE Medier, der har mistet en enorm afholdt og respekteret kollega.

Det er snart 15 år siden, jeg var kollega med ham, så hvis jeg kan betegnes som ”påvirket” af dødsfaldet, er hans nuværende kolleger i chok. De har haft deres daglige gang med Olsson i 20 år.

Det paradoksale er, at jeg faktisk har haft et fremragende 2020. Jeg har bare ikke turde sige det højt. For jeg ved, hvor mange der har haft det svært. Ja, ikke bare svært, men i værste fald døde.

Jeg kender to, der er døde blandt de mere end én million døde på verdensplan.

Jeg har ikke selv familiemedlemmer, venner eller bekendte blandt de over 1200 døde i Danmark.

Jeg kender efterhånden flere og flere, der har været smittet, men det er dog stadig en relativ begrænset mængde. Og med en enkelt undtagelse, der stadig døjer med senfølger, har sygdomsforløbet med corona ikke været så voldsomt for dem, jeg kender.

Men selvom de færreste har været direkte ramt af personlige tragedier, er de fleste vist enige om, 2020 ikke er nogen stor årgang.

Nedlukningen har kostet dyrt for samfundet. Heriblandt en række af mine kunder.

Men for mig blev 2020 vendepunktet, og det kan jeg godt få lidt dårlig samvittighed over. Selvom jeg ikke har gjort noget galt.

Men det er bare en underlig fornemmelse at være omgivet af et samfund, hvor hovedparten ikke har noget at juble over, mens man selv har grund til at have armene oppe over hovedet. Både arbejdsmæssig og personligt.

For mig var 2019 annus horribilis. Efter mere end 22 hæsblæsende og fantastiske år i mediebranchen havde jeg for anden gang kastet mig ud i livet som selvstændig.

Første gang blev jeg lokket tilbage til trygheden ved den faste løn, ferie og pensionen, men denne gang skulle det være.

Massimo Grillo. Arkivfoto: Peter Friis Autzen

Men jeg havde nogle personlige udfordringer og var slet ikke godt nok forberedt hverken mentalt eller praktisk til livet som herre i eget hus.

Jeg var flere gange ved at kaste håndklædet i ringen, men i starten af 2020 kom så vendepunktet. Først en stor ordre, så en række faste kunder og så kom coronaen.

Her skulle man nok tro, at den lille enkeltmandsvirksomhed bukkede endeligt under. Men nej, ikke når man er specialist i at sende direkte i en tid, hvor folk ikke må mødes fysisk.


Mange har glædet sig til at skifte kalenderår, og denne tragedie kan virke som symbolet på et 2020, der bare ikke vil gå væk.


Så mens en del af mine kunder blev tvangslukkede, regnede det ind med ordrer til mig. Det føltes uretfærdigt.

Det er omvendt ikke noget, jeg har bestemt. Men jeg har heller ikke gået åbenlyst rundt og jublet. Det følte jeg ikke, jeg kunne tillade mig i denne tid.

Så besluttede jeg mig for, at nu kunne jeg også godt skrive både en personlig- og en firmaopdatering om, at jeg paradoksalt nok var ret glad for 2020.

For med fremgangen i det lille firma skete der naturligvis også noget med humøret. Så i løbet af 2020 blev jeg også helt tålelig igen at bo sammen med for mine nærmeste.

- I morgen er det min tur til at ønske et godt nytår på de sociale medier, tænkte jeg.

Så læste jeg om Olssons dødsfald…

Personen, der altid sluttede sine opdateringer med ”alt er godt”. Nu er alt slut.

Hvil i fred, gamle kollega. Jeg venter lidt endnu med at juble over 2020.

Hånden på hjertet

Klummen "Hånden på hjertet" skrives på skift af følgende:

Christoffer Riis Svendsen, projektleder

Maria Skuladottir, skuespiller

Massimo Grillo, videoproducent

Belinda Bech Andersen, administrator

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kostråd – ikke klimaråd

Middelfart

Tanja blev meldt til politiet for at holde sin salon åben: - Det er aldrig sjovt at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort

Fredericia For abonnenter

FHK's liga-ambitioner fik første prioritet da FIC skulle bygges om - bredden måtte vente

Annonce