Annonce
Indland

Tidligere serumchef: Russisk vaccine kommer næppe til Danmark

Sputnik/Reuters
Russisk vaccine kan næppe leve op til europæiske krav ifølge tidligere direktør for Statens Serum Institut.
Annonce

Rusland har ifølge præsident Vladimir Putin godkendt den første coronavaccine i verden.

Det er positivt, hvis vaccinen virker, men den kommer næppe til at blive anvendt i Danmark.

Sådan lyder vurderingen fra Nils Strandberg Pedersen, der frem til 2016 var direktør for Statens Serum Institut.

- Det undrer mig ikke, at Rusland allerede nu kan være klar med en vaccine, og det er selvfølgelig meget glædeligt.

- Det er ikke ensbetydende med, at vaccinen ville blive godkendt i EU. Det skyldes, at der er meget skrappe krav til godkendelsen af vacciner, som den russiske efter al sandsynlighed ikke kan leve op til.

- Det gælder blandt andet dokumentationen af vaccinen, produktionen, effekten og bivirkninger, og om forsøgspersonerne har deltaget frivilligt, siger Nils Strandberg Pedersen.

Han nævner også, at vacciner udviklet i Rusland historisk set ikke har spillet en nævneværdig rolle i Europa.

- Russiske vacciner er mig bekendt ikke noget, der bliver brugt i EU, siger Nils Strandberg Pedersen.

- Men skulle Rusland have udviklet en vaccine, så er det positivt på den måde - at så skulle opgaven med at udvikle én være til at løse - også for producenter i USA og Europa, siger han.

I stedet vil det ifølge hans vurdering være producenter i USA, Canada eller Europa, som kommer til at udvikle vacciner, som kan bruges i Danmark.

Han tilføjer, at der allerede kører fase 3-forsøg - sidste fase i udviklingen af et lægemiddel - flere steder. Det gælder blandt andet det amerikanske selskab Moderna.

Han vil betegne det som sandsynligt, hvis der sidst på året kan komme myndighedsgodkendelser af en vaccine i USA.

Vladimir Putin oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Rusland snart forventer at kunne begynde at masseproducere vaccinen.

Vaccinen er ifølge præsidenten udviklet på Gamaleya-instituttet i Moskva. Forud er gået mindre end to måneder med forsøg på mennesker.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Fredericia

Spørgelystne fredericianere havde masser af input til byudvikling: Forslag om legeplads, byhaver, showrooms til webbutikker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Onsdagens corona-tal: Ni personer er konstateret smittet siden tirsdag

Fredericia

Sådan er corona-tallet torsdag: Fredericia rykker ned ad liste

Fredericia

Corona: Smittetal er stabilt på gymnasium - ét nyt tilfælde

Annonce