Annonce
Middelfart

Til vands, på gåben og i luften: Se billederne af julemandens ankomst her

Der blev vinket og råbt til julemanden, da han kom sejlende til Middelfart. Foto: Sofie Secher Karlsen

Middelfart: Det var en længe ventet julemand, der fredag eftermiddag kunne sejle ind i Gl. Havn til lyden af julemusik. Spillet af et rensdyr, en nisse, en snemand og et juletræ.

Børn og voksne i hundredevis tog imod den langskæggede nisse, som troligt blev fulgt til Torvet, hvor et 10 meter højt juletræ traditionen tro skulle tændes.

Det store træ er i år fældet i Strib hos Margit og Benny Thede Jørgensen, som de sidste 42 år har haft træet stående i forhaven. Det er lidt af en tradition, at træet der hvert år tændes på Torvet i Middelfart er doneret af en borger i kommunen.

Og præcis som en anden tradition foreskriver det, var den lokale brandstation til stede på Torvet. I år med intet mindre end tre brandbiler og en lift, som løftede julemanden ind over juleby og folkemængde, så han kunne tælle ned til trætænding.

To nedtællinger måtte dog til, før træet blev tændt. Første gang råbte børnene ganske enkelt ikke højt nok, mente julemanden.

Annonce
Hele to gange måtte alle børnene på Torvet tælle ned. Første gang blev der ikke råbt højt nok, mente julemanden i luften. Foto: Sofie Secher Karlsen
Hele Gl. Havn var fyldt, da julemanden traditionen tro ankom til Middelfart. Foto: Sofie Secher Karlsen
To nissepiger var med julemanden ombord plus to skippernisser, som kyndigt sørgede for at lægge julemandens skib til i Gl. Havn. Foto: Sofie Secher Karlsen
Julemanden ankom til Middelfart fredag eftermiddag klokken 16. Foto: Sofie Secher Karlsen
Julebyen i Middelfart er åben, og søndag klokken 12 bliver det nye hus indviet. Foto: Sofie Secher Karlsen
Børn og voksne i hundredevis tog imod den langskæggede nisse, som troligt blev fulgt til Torvet, hvor et 10 meter højt juletræ traditionen tro skulle tændes. Foto: Sofie Secher Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce