Annonce
Fredericia

Tilflyttere får overraskelse i velkomstpakke: Lokale virksomheder har kastet 50.000 kroner i pulje til gaveindkøb

Velkomstpakkerne til tilflyttere bliver udvidet med en ekstra gave. Arkivfoto: Kristine Lund Nydahl
Business Fredericia, GF Forsikring Trekantområdet, home Fredericia, Sydbank Fredericia og Fredericia Kommune går sammen om at købe velkomstgaver hos lokale butikker.
Annonce

Fredericia: Fredericias tilflyttere kan i de kommende måneder se frem til en ekstra hilsen, der støtter de lokale butikker.

Siden 2018 har Fredericia Kommune budt nye tilflyttere velkommen med en velkomstpakke, der indeholder informationsmateriale og inspiration til kommunens mange muligheder og oplevelser og små gaver fra byens butikker. Nu har Fredericia Byforum taget initiativ til en ekstra gave i velkomstpakken. Det oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

Fredericia Kommune er nemlig gået sammen med Business Fredericia, GF Forsikring Trekantområdet, Home Fredericia og Sydbank Fredericia om at fylde velkomstpakkerne med sponsorerede gaver købt hos lokale butikker.

- De sponsorerede gaver til vores tilflyttere er et godt eksempel på, hvordan Fredericias erhvervsliv tager fælles ansvar for hinanden. Fredericia skal godt igennem krisen, og det kommer vi bedst ved at stå sammen og bakke hinanden op, siger direktør for Business Fredericia Kristian Bendix Drejer.

Annonce

Skoleelever pakker velkomster

Femkløveren har tilsammen købt gavekort og varer hos lokale butikker for i alt 50.000 kroner. Velkomstpakkerne med den lille ekstra overraskelse er lige nu ved at blive pakket af Forberedende Grunduddannelse (FGU) i Fredericia, så de er klar til at blive udleveret fra uge 23.

Alle nye tilflyttere modtager et velkomstbrev fra Fredericia Kommune i e-boks med tilbud om, at de kan hente deres velkomstpakke på Fredericia Bibliotek. Alle nye tilflyttere bliver også inviteret med til en gratis guidet byvandring i Fredericia, hvor man kan høre om Fredericias historie og blive introduceret til oplevelser i Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Byggerod i Føtex City: Varehus udvider og bliver testbutik for nyt koncept

Fredericia

Nyt trænings- og legeområde undervejs: Ombygning af sundhedshuset rykker udenfor

Annonce