Annonce
VB

Tilfreds VB-cheftræner: Det var en utrolig vigtig kamp for os

Constantin Galca var godt tilfreds efter VB's gode sejr over Vendsyssel. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Constantin Gâlcă var en tilfreds mand efter sejren over Vendsyssel. Han kunne se sit arbejde bære frugt.

Hjørring: Constantin Gâlcă er iskold, og der skal meget til for at vride et smil ud af rumæneren. Men lørdag, i en idrætshal i Hjørring af alle steder, var han tydeligvis en glad mand. Her foregik vores interview med VB's cheftræner efter 3-0-sejren over Vendsyssel, for stadion i Hjørring er både et idrætscenter og et fodboldstadion.

- Det var en utrolig vigtig kamp for os mentalt. Det var vigtigt for os, at vi fik vist defensiv sikkerhed, for det er noget, som vi har arbejdet hårdt på. At det kom til at se ud, som vi gerne ville, giver selvtillid, sagde Constantin Gâlcă.

VB kom til at stå lavt, da det første mål faldt. Og det var måske en kende for lavt, men Constantin Gâlcă var nogenlunde tryg undervejs.

- Vi havde ikke noget imod at komme herop og stå dybt, for vi vidste, at der ville opstå plads til omstillinger, sagde cheftræneren.

Han skiftede ud i sin bagkæde. Ud gik Kerim Memija og Nicolas Dantas, mens Mads Lauritsen og Malte Amundsen gik ind. Sammen med Mads Greve og Viljormur Davidsen blev de en slags fantastiske fire, der lukkede nordjyderne ude.

- Vi søgte sikkerhed, og derfor bragte vi spillere ind, som kender hinanden. Det var en intelligent spillet kamp af hele vores hold, sagde cheftræneren.

VB kan ikke hvile på laurbærrene. Allerede onsdag aften venter en kamp mod FC Fredericia hjemme på Vejle Stadion.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Tidligere tyv gav gode råd om sikring mod indbrud: - Jeg har engang hentet en kogle på en scooter

Fredericia

De unge får kortere snor: Skoleleder sætter kontant ind mod snus solgt i skoletiden

Annonce