Annonce
Fredericia

Tillidsmand: Det handler om borgernes sikkerhed

Både udstyr og mandskab er under pres i Trekantbrand, fastslår tillidsmand Martin Langemose fra Fredericia. Han håber, at politikerne lytter og undlader at fastholde besparelser i 2021-22. Arkivfoto: Torben Glyum
Allerede i maj bad tillidsfolkene ved TrekantBrand politikerne om at overveje at droppe en besparelse på to procent årligt. De har endnu ikke lyttet, men skåret 1,7 mio. kroner. Nu prøver tillidsfolkene igen og peger blandt andet på hensynet til borgernes sikkerhed.

Trekantområdet: Når højderedderne rykker ud fra hovedstationen i Fredericia, sker det med udstyret pakket i en gammel varevogn. Vandvognen i Fredericia er en udtjent tankbil fra Hedensted, som kører på de sidste reserver. Stigevognen har rundet 20 år, og sprøjten kunne trænge til fornyelse.

- Vores materiel er ved at være udtjent, og med de nedskæringer, som politikerne lægger op til i både 2021 og 2022, så er det svært at se, hvordan der bliver råd til at forny det, siger tillidsmand for brandfolkene i Fredericia Martin Langemose.

Udslidt materiel er sammen med nedskæringer på mandskabet med til at gøre det tungere at holde fanen højt end tidligere, og i sidste ende kan det svække beredskabet i en grad, der kan ramme borgerne.

- Hvis vi kommer ud i en situation, hvor vi ikke kan løfte opgaven på grund af besparelser, så er jeg sikker på, at politikerne vil beklage, at de ikke lyttede, siger Martin Langemose.

Annonce
Hvis vi kommer ud i en situation, hvor vi ikke kan løfte opgaven på grund af besparelser, så er jeg sikker på, at politikerne vil beklage, at de ikke lyttede.
Tillidsmand for brandfolkene på stationen i Fredericia Martin Langemose

Oven i spareforslag

For de ansatte i Fredericia kommer den nye sparerunde oven i usikkerhed over kommunale spareforslag. Det blev opgivet, men nu står de overfor nye sparekrav.

- Det er frustrerende, og man kan frygte, at nogle får nok. Det er allerede i dag svært at skaffe deltidsbrandfolk, og det bliver næppe lettere, hvis situationen ikke ændrer sig, siger Martin Langemose.

Sparekravet i 2020 har allerede betydet nedskæringer. Der er kappet et led af organisationsdiagrammet, så fire ledere er blevet til tre med ansvar for hvert sit område.

- Der var for mange ledere i den første organisation i det nye selskab, men det blev ændret, da vi fik ny direktør. Han skabte en god organisation, men nu er man på grund af sparekravet nødt til at ændre den igen. Det betyder, at vi aldrig rigtigt har fået ro til at skabe det effektive fælles brandvæsen, som vi kunne, siger Martin Langemose.

Risikerer sygemeldinger

Den nye organisation betyder, at færre ledere skal påtage sig mange flere opgaver. Martin Langemose frygter, at det pres kan blive for stort.

- Hvis folk bryder sammen over for mange opgaver, så bliver det endnu sværere, og det kan vel ikke være målet, at folk skal blive syge af at passe deres job, siger Martin Langemose.

Han håber derfor, at politikerne virkelig lytter denne gang.

- Vi har fra medarbejdersiden skrevet et brev til dem, som de forhåbentligt vil tage alvorligt, siger Martin Langemose.

- Men kommunerne har netop været gennem budgetrunder, hvor det viste sig, at flere kommuner er under pres?

- Jeg er klar over, at det ser tungt ud mange steder, men vi beder om, at man ikke fastholder, at der skal spares, når vi rammer 2021 og 2022, siger han.

Pengene burde findes

Besparelsen på to procent blev kommunerne pålagt af Folketinget i forbindelse med krav om effektivisering af de kommunale beredskaber. De skulle fusioneres til færre beredskaber, og gevinsten udmøntes i besparelser.

- Men regeringen har jo sendt flere penge til kommunerne, så det burde være muligt for de seks kommuner tilsammen at undgå at spare på beredskabet i de kommende år. For kommunerne er det ikke mange penge, men for vores regnskab på 80 millioner kroner er det alvorligt, siger Martin Langemose.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

SF mangler stadig svar i sagen om konsulent-besparelser

Læserbrev: Fredericia Dagblad lagde 23. januar igen spalteplads til nok et indlæg omhandlende Fredericia Kommunes brug af privat konsulentfirma til besparelser på socialt udsatte og handicappede borgeres botilbud. Denne gang var det koncernchef Yelva Bjørnholdt Jensen, som på vegne af Fredericia Kommune var ude med et indlæg. Det havde dog været klædeligt, hvis det stedet havde været en formand for et af de ansvarlige udvalg som udtalte sig. I Kolding har byrådet truffet den beslutning, at man selv påtager sig ansvaret for de besparelser, som man finder nødvendige. Det har den fordel, at der alt andet lige skal findes færre penge, når der ikke skal kastes flere 100.000 kroner. efter et privat konsulentfirma som Anne Brorson Consulting. Vi må formode, at koncernchefen har afstemt sit indlæg med de politisk ansvarlige? Indlægget besvarer dog stadig ikke de spørgsmål, SF tidligere har rejst, så nu spørger vi lige igen! Mener man seriøst, at man kan spare 3,7 millioner kroner på botilbud, uden borgerne kan mærke det? Tror man på, at borgerens indsats er uændret? 3,7 millioner svarer til årslønnen for minimum 10 pædagoger eller 10 SOSU-assistenter fordelt på 13 borgere! Der mangler ligeledes stadig svar på, om de berørte borgere er orienteret om, at deres private oplysninger er blevet delt, med en privat virksomhed? Det er selvfølgeligt helt legalt og inden for lovgivningens rammer og intention at følge op på om borgeren stadig får det relevante tilbud, men det er bestemt ikke nogen ny opfindelse at holde status- og opfølgningsmøder. I de tilfælde, hvor borgere har fået det bedre, er det naturligt med en ny vurdering, som i SF's optik bør ske i et samarbejde mellem den kommunale sagsbehandler og borgeren. F.eks ved brug af det man blandt fagfolk kalder en VUM (Voksen udredningsmetode), en metode socialrådgivere og socialformidlere er uddannet til at bruge. I SF mener vi, at kommunens brug af spare-konsulenter kan begrænse borgerens retskrav på at blive partshørt, når støtten forhandles ned. Når dette uvæsen har fået lov til at brede sig, er det jo ikke, fordi der er dårlige sagsbehandlere på de sociale voksenområder. Forklaringen er snarere den underfinansiering, der er og har været over en årrække på handicap- og udsatteområdet. Det er tydeligvis ikke her, 'det historiske velfærdsløft' er faldet. I betragtning af den solide økonomi, vi efter sigende har Fredericia, bør det være muligt på ordentlig vis at finde den nødvendige finansiering til handicappede og socialt udsatte borgeres tilbud, uden der skal gå kræmmermarked i aftalerne. Vi ser stadig i forventning frem til at få svar på vores spørgsmål meget gerne fra medlemmerne fra de fra de to udvalg, som sagerne hører under. Når byrådet i Kolding kan forholde sig til problematikkerne, kan det jo ikke passe at det skal være så svært at få de ansvarlige politikkere til svare.

Fredericia

På indkøb efter lukketid: Fredericianer finder aftensmad i containerne

Annonce