Annonce
FC Fredericia

Tirsdag aften står der millioner på spil for FC Fredericia

Erik Nissen og holdkammeraterne hos FC Fredericia gør klubben to millioner kroner rigere med en sejr over Kolding IF. Arkivfoto: Mette Mørk
FC Fredericia spiller tirsdag aften lokalopgør mod Kolding IF, og en sejr er to millioner kroner værd. Dog bliver der ingen storsatsning hos FC Fredericia, hvis millionerne finder vej til klubkassen.
Annonce

Fredericia: Sjældent har det stået mere på spil økonomisk for FC Fredericia, end der gør tirsdag aften, når Kolding IF gæster Monjasa Park.

Sejr til FC Fredericia er lig en ekstraordinær økonomisk gevinst på to millioner kroner.

- Det er ikke penge, vi budgetter med, men de er selvfølgelig meget velkomne, siger Stig Pedersen, direktør i FC Fredericia.

I de seneste sæsoner udløste anden- og tredjepladsen i 1. division playoff-kampe om oprykning til Superligaen, men på grund af den forestående strukturændringer i den bedste række, som reduceres fra 14 til 12 hold, findes der i denne sæson kun én oprykker fra 1. division. I stedet for playoff-kampe honoreres 1. divisions nummer to og tre med henholdsvis fire og to millioner kroner.

Med tre runder igen er forskellen mellem FC Fredericia og Kolding IF fem point, og dermed holder FC Fredericia med sikkerhed Kolding IF bag sig med en sejr. Også Vendsyssel er for nuværende i spil til tredjepladsen, men nordjydernes chance for at nå FC Fredericia er - i tilfælde af FC Fredericia-sejr over Kolding IF - maksimalt teoretisk.

Annonce

Det er en usikker tid

FC Fredericia opererer med et budget på 14-15 millioner kroner, og derfor et det noget, der kan mærkes, hvis der kommer to ekstraordinære millioner.

Det er dog ikke penge, der kanaliseres i spillertruppen til sæsonen 2020/21 i form af en ekstraordinær sportslig satsning.

- Vi befinder os fortsat i en usikker tid. Vi ved ikke, hvornår vi igen får mulighed for at lukke tilskuere ind, og samtidig kender vi ikke den fulde effekt af coronakrisen, siger Stig Pedersen, som kalder det en skuffelse, hvis tredjepladsen glipper:

- Sæsonen igennem har vi befundet os i top-3, og vi føler, at det er fortjent, vi slutter i top-3, men vi slutter kun dér, hvis vi formår at gøre arbejdet færdigt.

Annonce

Klubben skal bygges op

Heller ikke hos Kolding IF resulterer en ekstra økonomisk gevinst i en sportslig storsatsning.

- Vi har jo investeret store midler i at bygge en klub. Vi har jo ikke været ude at hente voldsomt mange spillere. Dér, hvor vi har lavet en satsning i år, har været på det administrative, siger Michael Flyholm, kommerciel chef hos Kolding IF, og fortsætter:

- Vi har fået opbygget en administration omkring klubben, og det har også været et af målene. Så uanset penge eller ej, kommer vi ikke til at afvige voldsomt fra den strategi. Vi laver ikke kortsigtede løsninger med kun at tænke spillere. Jo stærkere, vi er uden for banen, jo stærkere bliver vi også inde på banen med tiden. Så uanset hvad, skal man ikke forvente de helt store revolutioner fra os.

Kolding IF er i gang med sin første sæson i 1. division efter oprykningen, og planen er ifølge Michael Flyholm, at klubben skal blive en etableret 1. divisionsklub:


Vi befinder os fortsat i en usikker tid. Vi ved ikke, hvornår vi igen får mulighed for at lukke tilskuere ind, og samtidig kender vi ikke den fulde effekt af coronakrisen.

Stig Pedersen, direktør i FC Fredericia


- Vi går ud for at bygge en stærk fodboldklub her i Kolding, og det er vi godt i gang med, og det fortsætter vi med. Vi har heldigvis oplevet en stor opbakning fra både virksomheder og fans i byen, og det lader til, at Kolding gerne vil fodbold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Fredericia

Se pressemødet fra Fredericia Teater: Kultur- og musikarrangementer frem til nytår afsløret

Annonce