Annonce
Sport

Tjekkerne meldte afbud - nu bliver der 12 danske kampe

Patrick Lika kommer formentlig til at møde den tidligere prof-bokser Peter Gram, der også var dansk mester flere gange. Foto: Mette Mørk.
BK Wedalas formand Leif Lund fik et chok, da 10 kampe blev aflyst med en pennestrøg.
Annonce

Vejle: BK Wedalas formand Leif Lund oplevede sin værste knock out, siden han mødte OL-guldvinderen Mark Breland i bokseringen.

Det skete, da han stod med et færdigt boksestævne til fredag kl. 19.30 i Vejle.

- Vi havde en aftale med tjekkerne om, at de kom med 10 boksere fra Tjekkiet og Slovakiet, men pludselig meldte de afbud - for første gang i 15 år, siger Leif Lund.

Gode råd var dyre. Pludselig måtte BK Wedalas matchmakere på jagt efter danske modstandere til deres egne folk.

Onsdag aften faldt det sidste på plads, og det ser ud til at blive et langt bedre stævne, end det plejer at være mod de nederlags-vante tjekker.

Hovedkampen bliver Nikki Møller Nielsen, jysk og dansk mester fra BK Wedala, mod Jacob Bank, tidligere BK Wedala, nu BK Vitus Horsens, i mellemvægt.

Nikolai Terteryan fra BK Wedala skal møde Enock Mbilizi fra BK Pugilist Frederikshavn i weltervægt.

- Nikolai er den danske bokser, der har størst chance for at kvalificere sig til OL i Japan, vurderer Leif Lund.

Meget tyder på, at BK Wedala kan præsentere endnu en knaldperle mellem Patrick Lika og den tidligere prof-bokser Peter Gram.

- Peter Grams kone er jordmoder, og han skal finde en barnepige til sine tre børn. Lykkes det kommer han. Ellers kommer Kristian Feddersen, også fra Esbjerg, siger Leif Lund.

Yvonne Bæk Rasmussen, BK Wedala, bokser revanchekamp mod Klaudia Lewadny fra Kolding BK i weltervægt fra de jyske mesterskaber i Vejle.

Sebastian Terteryan fra BK Wedala, der også skal bokse OL-kvalifikation, bokser i weltervægt mod Kasper Walton fra BK Vitus Horsens.

Mark Jensen, BK Wedala, møder Nik Møller Nielsen, Grindsted, i letvægt.

Malis Talis, der er kommet fra Herning, og som nu bokser for BK Wedala, skal møde Mustafa Ali fra Vollsmose i letweltervægt.

De øvrige kampe er:

Birgit V. Jeppesen, BK Wedala, møder Louise Gravholt, BK Vitus Odder, i letweltervægt.

Sebastian Moisen, BK Wedala, møder Joshua Shepherd, Randers AC, i fluevægt.

Celia Lund, BK Wedala, møder Aima Jensen, Kolding, i letweltervægt.

Hamza Ibajov, BK Wedala, møder Omar Salim, Vollsmose, i fluevægt, og Emilie Hessner, BK Wedala, møder Sille Noe, Kolding BK, i weltervægt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce