Annonce
Børkop

To-årig dreng på løbecykel blev påkørt af bilist: Slap heldigt fra sammenstød

Politi og ambulance hastede til parkeringsområde i Aagade, da en to-årig blev kørt ned. Arkivfoto
En to-årig på løbecykel røg ind under bil ved parkeringsplads i Aagade.
Annonce

Børkop: En to-årig dreng slap lørdag formiddag ved 10-tiden heldigt fra at lande under en bil. Drengen kom løbende på sin løbecykel ifølge med sin far. Han kørte ind over udkørslen til parkeringsanlægget i Ågade i Børkop, hvor en 51-årig bilist samtidig havde sat kursen ud af området.

- Drengen røg ind under bilen, og der blev straks sendt en ambulance til stedet. Drengen blev med udrykning kørt til behandling på akutafdelingen, men det viste sig, at han efter halvanden time kunne udskrives igen og komme hjem, sagde vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer.

Ifølge vagtchefen havde drengen pådraget sig en blodansamling i ansigtet og skrammer rundt på kroppen.

- Men for folk, der har været på stedet, da ulykken skete, har det sikkert lydt og set dramatisk ud, sagde vagtchefen.

Politiet var på stedet for at fastslå, hvordan ulykken kunne ske.

- Og det arbejder vi videre med i næste uge. Det væsentligste er, at det ikke gik værre, sagde vagtchefen lørdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Skrappe coronaregler omdirigerer ridestævne til Fredericia: - Vi lægger op til 'kom, rid, skrid'

Annonce