Annonce
Fredericia

Tre bilhuse med i stort awardshow: Dyster mod de helt store

MQM Biler og AT Biler i Fredericia samt Kraft Biler i Snoghøj er blandt de nominerede i årets Auto Awards Show i Cirkusbygningen i København i næste måned. Her indehaverne af MQM Biler på Treldevej, far Mohammed Habibi i midten og sønnerne Qais til højre og Milad til venstre. Arkivfoto: Nikolaj Primdahl
Kraft Biler, AT Biler og MQM Biler i henholdsvis Snoghøj og Fredericia blandt de nominerede i Auto Awards 2019. Afstemning i gang på nettet.

Fredericia: Både Kraft Biler i Snoghøj, MQM Biler på Treldevej 34 og AT Biler på Vejlevej 117 i Fredericia er med i opløbet, når bil- og autobranchen i Danmark afvikler Auto Awards 2019 tirsdag 19. november i Cirkusbygningen i København.

Med komikeren Lasse Rimmer som konferencier skal branchen finde de bedste blandt en lang række nominerede. AT Biler er med i konkurrencen i kategorien Årets Nyvognsforhandler. I kategorien Årets Brugtvognsforhandler er Kraft såvel som MQM nomineret i et felt, der også tæller Bilhuset Laursen i Køge, Lysen Biler med flere afdelinger på Sjælland og en af landets aller største forhandlere, Andersen & Martini.

Kraft Biler er derudover nomineret i kategorien Årets Markedsføringskampagne.

Annonce

Ungt firma

De øvrige kategorier er Årets Værksted, Årets Karosseriværksted, Årets Synshal, Årets Produkt, Årets Nyhed. Årets Leverandør, Årets Tiltag, Årets Forsikringsselskab, Årets Autogenbruger, Årets Merkantile Uddannelse, Årets Tekniske Uddannelse, Årets Autolakerer, Årets Værkstedskæde, Årets Erhvervsleasingselskab, Årets Privatleasingselskab, Årets Bilmærke, Årets Familiebil, Årets Firmabil, Årets Miljøbil, Årets Varevogn og Årets Teknologiske Frontløber.

Afstemningen er begyndt på www.autoawards.dk.

MQM Biler blev etableret i Erritsø i 2014 af Mohammed Habibi og hans to sønner, Qais og Milad. Firmaet flyttede i 2017 til Treldevej, hvor der tidligere lå en Netto.

Gør plads til flere

Milad Habibi fortæller, at der typisk er 85-100 biler på lager, men at pladsen hér også er ved at blive trang:

- Så efter vinteren fjerner vi yderligere nogle træer på vores grund, så der bliver plads til 20-30 biler mere.

Man melder sig selv til awardshowet hvert år, men det er et nåleøje at blive nomineret, så det glæder naturligvis de tre indehavere af MQM Biler.

Bag Auto Awards 2019 står blandt andet Autobranchen Danmark, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, autodele- og reservedelsbranchen, bilsynsbranchen, værkstedsbranchen, autogenbrugsbranchen og flere danske motorjournalister.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Flere års fængsel og udvisning af landet: Men hvem var egentlig gerningsmanden bag knivstikkeri i Jyllandsgade?

Annonce