Annonce
Erhverv

To bliver til fire i partnerkredsen hos Vallentin Haugland

Fra venstre de nye partnere Lise Krebs Nielsen og Jacob Nicolaj Misser. Dernæst ses stifterne Bent Vallentin og Bo Haugland Andersen. Pr-foto
Lise Krebs Nielsen og Jacob Nicolaj Misser bliver partnere i arkitektfirma, der har hjemme i det gamle rådhus på Søndergade i Horsens og mindre afdeling i Middelfart.

Horsens: De har været med i virksomheden siden 2017. Nu træder Lise Krebs Nielsen og Jacob Nicolaj Misser ind som partnere i Arkitektfirmaet Vallentin Haugland A/S.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Jacob Nicolaj Misser er projektchef, mens Lise Krebs Nielsen er kreativ leder af tegnestuen.

- Med Lise og Jacob i partnerkredsen hviler ansvaret for salg og projekter på flere skuldre. Det kommer både os, vores bygherrer og vores samarbejdspartnere til gode, når vi er flere, der har mandat til at tage beslutningerne og sikre kvalitet og udvikling. Vi ser alle frem til et endnu tættere samarbejde, siger Bo Haugland Andersen, der deler ejerskabet og driften af firmaet med Bent Vallentin.

De to stiftede firmaet i 2006.

Lise Krebs Nielsen er uddannet fra Arkitektskolen i 2013 og har blandt andet været hos AART Architects og på Kolding Sygehus. Hun har også drevet egen arkitektvirksomhed.

Jacob Nicolaj Misser er uddannet bygningskonstruktør i Horsens og har blandt andet været hos Ginnerup Arkitekter og C.F. Møller Architects.

- Med de profiler og kompetencer vi har på vores tegnestuer, er vi interessante at byde op til dans på de store projekter. Derfor er det et naturligt skridt i vores udvikling, at vi udvider partnerkredsen, lyder det fra Bo Haugland Andersen.

Annonce

Kontorer i Horsens og Middelfart

Vallentin Haugland har sin primære base i Horsens samt en mindre afdeling i Middelfart.

Tegnestuen tilbyder alle arkitektrelaterede ydelser inden for bygningskunst og er engageret i en bred vifte af projekter i hele landet. Referencerne består både af private og offentlige bygherrer og omfatter både nybyggeri, ombygning, tilbygning og renoveringsprojekter, skriver man i pressemeddelelsen.

Projekterne bliver stadigt større og mere komplekse. I samme takt takt stiger antallet af medarbejdere, nøjagtig som erfarings- og kompetenceniveauet, lyder det endvidere.

Arkitektfirmaet Vallentin Haugland A/S

Etableret i 2006 af Bent Vallentin og Bo Haugland Andersen.

Beskæftiger 25 ansatte, har hovedsæde i Horsens og afdeling i Middelfart.

Bor i stueplan i det gamle rådhus på Søndergade i Horsens.

Partnerkredsen udvides nu med Jacob Nicolaj Misser og Lise Krebs Nielsen.

Lise Krebs Nielsen er kreativ leder af tegnestuen hos Vallentin Haugland. Pr-foto
Jacob Nicolaj Misser er projektchef hos arkitekterne Vallentin Haugland. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: Indskifter var bedste mand for FC Fredericia

Annonce