Annonce
112

To indbrud på samme vej – tyve brød køkkenvinduer op

Døgnrapporten tirsdag melder om flere indbrud - både i privat beboelse og i virksomheder. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Fredericia: Mandag har der været indbrud i to villaer på 6. Julivej. Fælles for dem begge er måden, hvorpå tyven er kommet ind.

Mellem klokken 16.15-18 gik det ud over den ene, hvorfra der blev stjålet smykker. Mellem 13.45 og 20.30 blev der så stjålet en ipad fra den anden villa. Begge steder er køkkenvinduet blevet brudt op.

Derudover har der været indbrud i en garage på Sjællandsgade. Det skete mandag aften klokken 21.20, hvor ukendte gerningsmænd brød en ståldør op. Det er tirsdag morgen uvist, om der er stjålet noget.

Der forsvandt heller ingenting under et indbrud i en forretning på Havnegade i Skærbæk. Det indbrud skete mellem lørdag klokken 13 og søndag klokken 14.

Tyvene har kigget i en pengekasse, men da den var tom, var der angiveligt intet andet interessant for de ubudne gæster at tage med fra forretningen.

Natten til tirsdag – klokken 1.07 modtog Sydøstjyllands Politi desuden en anmeldelse om et indbrud i en virksomhed på Vejlevej.

Ukendte gerningsmænd havde brudt et skur op, der er placeret bag virksomheden. De har brudt en form for skydedør op, men det fremgår ikke af døgnrapporten, om eller hvad der er blevet stjålet. Ifølge politiet var der en vægter på stedet sammen med anmelder efter indbruddet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Venstre svigter de nedslidte

Fredericia

Jobpatruljen har talt med ungarbejdere i Fredericia: Fortsat for mange tunge løft og mangel på oplæring

Annonce