Annonce
Middelfart

To klasser på folkeskole sendt hjem: Mobile testvogne sendes til Nørre Aaby efter stigende smitte

Sundhedschef Jeanette Rokbøl opfordrer borgerne i og omkring Nørre Aaby til at lade sig teste de kommende dage, da der er stigende smitte i området. Arkivfoto
Smitten stiger i Middelfart Kommune og særligt i området omkring Nørre Aaby, hvor den lokale folkeskole har måttet sende to klasser hjem på grund af flere smittetilfælde.

Nørre Aaby: En 6. klasse og en 5. klasse på Nørre Aaby Skole er i denne uge blevet sendt hjem, efter der er konstateret smitte med covid-19 blandt elever.

Sundhedschef ved Middelfart Kommune Jeanette Rokbøl forklarer, at der er fundet otte smittetilfælde blandt eleverne i de nu hjemsendte klasser.

I slutningen af april lukkede hele Ejby Skole ned på grund af ét enkelt smittetilfælde, mens flere andre havde symptomer. Men i Nørre Aaby har Styrelsen for Patientsikkerhed altså fundet det tilstrækkeligt kun at sende de ramte klasser hjem.

Annonce

- På Nørre Aaby Skole er det begrænset til to klasser, mens der på Ejby Skole var risiko for, at noget nær alle klasser kunne være berørt af smitten, siger Jeanette Rokbøl.

- Det bekymrer os

I det hele taget er smitten i kommunen stigende, forklarer sundhedschefen. Onsdag ligger  Middelfart Kommune på en incidens på 74,7. Onsdag eftermiddag skriver Middelfart Kommune i en pressemeddelelse, at det er lig med 12 nye smittede siden tirsdag.

- Det bekymrer os jo. Men det er specifikt området omkring Nørre Aaby lige nu, siger sundhedschefen, der fortæller, at man derfor holder særligt øje med situationen netop der.


Husk nu på de gode råd med at holde afstand. Sprit hænder, og få jer testet. For vi vil nødig stå i en situation, hvor vi skal lave restriktioner.

Jeanette Rokbøl, sundhedschef


Nørre Aaby Sogn har ifølge tallene fra tirsdag syv bekræftede smittetilfælde, hvilket giver en positivprocent på 1,4. For at et sogn lukker ned, skal det tal være på 2,5, ligesom der skal være mindst 20 nye smittetilfælde og mindst 500 smittede ud af 100.000 indbyggere de seneste syv dage.

Nørre Aaby Sogn er dermed ikke i akut fare for en lokal nedlukning, men hvis smitten stiger i sit nuværende tempo kan det føre til nedlukninger af både skoler og fritidsliv, skriver Middelfart Kommune i pressemeddelelsen onsdag eftermiddag. Derfor har Region Syddanmark sørget for, at det frem til og med 21. maj vil være muligt at blive testet hver dag i Nørre Aaby. Der sendes også ekstra pcr-testvogne til Nørre Aaby Skole torsdag og fredag, hvor de vil have åbent fra 12 til 17. Det kræver ikke tidsbestilling. Fredag er der også åbent for kviktest på skolen som vanligt.

- Vores opfordring er: Husk nu på de gode råd med at holde afstand. Sprit hænder, og få jer testet. For vi vil nødig stå i en situation, hvor vi skal lave restriktioner. Det ønsker vi ikke overhovedet, siger Jeanette Rokbøl.

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

To nederlag i træk er ingen katastrofe: Men FC Fredericia skal have styr på dette punkt inden den næste kamp

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Raffinaderiet skal skrue ned for støj: Kommune vil have skærpet kravene

Fredericia For abonnenter

Ny kæmpemaskine skal sortere dit skrald: Derfor skal glas og metal i samme sæk

Erhverv

Stor energikoncern satser på ladestandere til elbiler: Opkøber en tredjedel af nystartet virksomhed

FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: FC Fredericia spillede langt under niveau i Køge

Kolding

Lyt: Videoovervågning af hjemmeplejen - Er der en lummerfætter i Kolding?

Erhverv For abonnenter

Nyt sundhedscenter i problemer allerede før første spadestik: - Pengene rækker ikke helt, som det ser ud nu

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Pizzeria sat til salg: Helbredsproblemer tvinger Ugur til afsked efter 21 år bag disken

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Fredericia For abonnenter

Ventelisten vokser: Borgerlige vil have private til at bygge plejehjem

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Fredericia

Læser I med, mænd? Mikkel er på vej med en gågadebutik for jer

Annonce