Fredericia: - Drop meningsløs aktivering af syge, der ikke er klar til et arbejde. Find i stedet job til de reelt ledige - få dem i ordinær beskæftigelse i kommunale og private virksomheder.
Det mener Connie Maybrith Jørgensen, nyvalgt SF'er i byrådet.
- Drop de fine ord i planer og politiker. Ikke mindst i forhold til ensomhed.
Det mener Louis Lindholm, nyvalgt for Venstre i byrådet.
De to debutanter fik pæne valg forleden og strøg lige ind. Hun med 288 personlige stemmer, han med 350.
Med sig har de noget på hjerte og noget på spil, og både Connie Maybrith Jørgensen og Louis Lindholm har fået pladser i stående udvalg, der tilgodeser lige præcis deres kompetencer.
Bliv overrasket...
Hun er socialpædagog og afdelingsleder på en institution i Brejning for psykisk syge og unge med udfordringer.
Han står i spidsen for Frivilligcenter Fredericia, der huser 90 sociale foreninger, selvhjælpsgrupper og frivillige netværk. For eksempel for de ensomme.
De to debutanter fik pæne valg forleden og strøg lige ind. Hun med 288 personlige stemmer, han med 350.
Fredericia Dagblad har mødt de to i vores podcast Kryds-tjek.
Lyt her:
Her kan man blandt andet også kan høre, at SF'eren godt vil sætte det røde flertal på spidsen og afprøve det - selvom byrådet har konstitueret sig bredt. Ligesom Venstremanden afslører, at han faktisk kommer fra en socialdemokratisk baggrund.