Annonce
Debat

To procent om året kører staten træt

Besparelser: Nu slipper kulturen og uddannelsesområdet for at skære to procent af budgettet år efter år. Politikerne har indset, at denne åreladning er uholdbar. Men det såkaldte omprioriteringsbidrag fortsætter med at dræne den statslige administration, som skal ’køre længere på literen’. Det er på tide at afvikle en besparelse, der skader de statslige arbejdspladser og forringer servicen for borgere, virksomheder og hele samfundet.

NOK ER NOK. Sådan lød det fælles tema igen og igen, da 800.000 offentligt ansatte på tværs af kommuner, regioner og stat for godt et år siden skulle have nye overenskomster.

Men hvorfor var sammenholdet så massivt?

Efter min opfattelse var det enorme pres på mange offentlige arbejdspladser stærkt medvirkende til det unikke sammenhold. Vi står med en stress-epidemi, og vi har alt for mange kolleger, som er sygemeldt på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Det kalder naturligvis på bedre ledelse. Men vi har i høj grad også brug for, at vores politikere nu tager ansvar som arbejdsgivere og giver et markant løft af det psykiske arbejdsmiljø på de offentlige arbejdspladser i Danmark.

Mere end ti års massive besparelser har beskåret Arbejdstilsynets muskler til at gå ind i problemerne. Det er fint, at regeringen nu har landet en bred aftale om lidt flere penge til tilsynet. Men det er langt fra nok til at rette op på de massive arbejdsmiljøproblemer. Og det er påfaldende, at det skal komme lige før valget, når regeringen har haft fire år til at rette op.

Det er meget populært at tale om, at den offentlige sektor skal køre længere på literen, og hvad er mere fordrende for effektiv drift end sunde, engagerede medarbejdere, som glæder sig til at komme på arbejde?

Desværre bliver ’længere på literen’ alt for ofte ført ud i livet med udefinerede, generelle besparelser, hvor hverken politikere eller øverste ledelse tager ansvar for, hvad det er, der ikke længere skal udføres. Det er naturligvis politikernes ret at skære ned, men så må de skære i opgavemængden først.

Men salamitaktikken eller grønthøsteren – som gemmer sig bag det uforståelige ord omprioriteringsbidrag – på to procent årligt skader mange steder de statslige arbejdspladser samt borgere, virksomheder og samfundet. Det er nu gået op for politikerne, at det er uholdbart at skære vedvarende ned på uddannelsesområdet og kulturområdet, men ”nedprioriteringsbidraget” bør afskaffes helt.

To procent år efter år efter år løber op. Og presset på medarbejderne stiger især, når der er færre og færre medarbejdere til at udføre flere og mere avancerede opgaver.

Hvis det var de 179 pladser i Folketinget, der skulle spare to procent, ville der være tre-fire pladser mindre år efter år. Efter en regeringsperiode på fire år ville der være 14 mandater færre. Men Folketinget er friholdt for sparekravet på to procent.

Det er fint, at man ønsker at investere i forsvaret, politiet, sygehusene og i børnehaver, men der er ikke noget quickfix i bare at tage pengene fra en administration, der efter mange års besparelser i forvejen er hårdt presset

Vi har set, hvordan de massive besparelser i Skat har kostet svimlende milliardbeløb. Svækkelsen af skattekontrollen og andre statslige myndigheder øger risikoen for mere snyd og svindel.

Lige som det er svært at føde to procent hurtigere, er det heller ikke nemt at finde avanceret snyd hos internationale svindlere 2 procent hurtigere.

Danmark ligger gang på gang i top i internationale undersøgelser som et godt land at drive virksomhed og med en høj tillid til offentlige myndigheder. Det skal vi passe godt på. Derfor siger vi ‘nok er nok’ til konstante besparelser.

Annonce
Rita Bundgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Finansloven indeholder en ny og positiv retning i bekæmpelsen af social dumping

Læserbrev: Når mennesker fra andre lande hører om, at vi danskere har adgang til gratis skole og uddannelse og fri og lige adgang til sundhedsvæsnet, så kikker de undrende. Og når man så fortæller, at man som dansker også kan få dagpenge og kontanthjælp, løn under barsel og sygdom, ja, at vi har ret til minimum fem ugers ferie, og seks ugers ferie, hvor der er en overenskomst, så kikker de mistroisk på en (Har hun drukket? Er han ved sine fulde fem?) Den danske arbejdsmarkedsmodel og velfærdsmodel er unik. Vi danskere er enige med hinanden om, at vi alle betaler ind til velfærden over skatten og til dagpenge gennem a-kassen. Vi er enige om, at det er din fagforening, der gennem overenskomsterne forhandler dine rettigheder. Den dag, du har brug for hjælp, træder fællesskabet til. Desværre ser vi ofte, at lidt for griske spekulanter har ansat udenlandsk arbejdskraft uden at følge danske løn- og arbejdsvilkår. Vi husker alle billederne fra Padborg, hvor arbejdere levede under slavelignende forhold. Og vi ser jævnligt arbejdspladser, eksempelvis byggepladser, restaurationskøkkener og gartnerier, hvor grådige og kyniske arbejdsgivere importerer udenlandsk arbejdskraft til en løn langt under den, der er aftalt i overenskomsterne i Danmark. Det truer den danske arbejdstager, og det truer også fundamentet for vores velfærdssamfund. Velfærdssamfundet består alene, fordi vi har en høj levestandard med ordentlige lønninger, hvor vi alle betaler til den fælles velfærd. Derfor er vi meget glade for, at regeringen og dens støttepartier nu med aftalen om finansloven gennemfører en række initiativer, der skal modvirke social dumping. For blot at nævne nogle af de nye tiltag: Der indføres skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft. Der skal sikres danske lønvilkår via lovgivning for chauffører fra udenlandske transportvirksomheder, der udfører cabotagekørsel eller kombinerede transporter i Danmark. Der indføres skærpet kontrol at tungsvognsområdet, blandt andet af køre- og hviletidsreglerne, kontrollen af leverandørers overholdelse af statslige arbejdsklausuler skærpes, og endelig indføres der forsøg med ID-kort på byggepladser. Den danske velfærdsmodel og den danske arbejdsmarkedsmodel består kun, hvis vi hele tiden tilpasser den virkeligheden. Tak til regeringen og støttepartierne for en ny og positiv retning med finansloven.

Annonce