Annonce
Sport

Toptændt Kasper Hjulmand inden betonbraget: Nu skal vi altså over den målstreg

Yussuf Poulsen, Jens Stryger Larsen, Andreas Cornelius og Christian Nørgaard under træningen på Zimbru Stadium i Chisinâu fredag den 8. oktober 2021.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Det ligger i kortene, at Danmark - om de vil det eller ej - kommer til at undervurdere Moldova lørdag aften. Nixen bixen, det kommer ikke til at ske, siger landstræneren.

FODBOLD: Lige ved siden af hotellet, hvor det danske fodboldlandshold bor under opholdet i Chisinau, har den moldoviske sikkerhedstjeneste til huse.

Facaden er alt andet end brysk østeuropæisk af den gamle skole: Med slyngplanter op ad muren, hyggelig tilvokset forhave, rød løber, der godt nok er mørkebrun og potter med blomster, der dingler frem og tilbage i vinden over indgangen, tager den aflange bygning sig selv ganske godt ud.

Det ligner nærmest et idyllisk alpehotel midt imellem skyhøje hoteller, faldefærdige bygninger og den konstant fræsende trafik.

Annonce

Så søger landstræner Kasper Hjulmand svar på, hvordan den forventede moldoviske betondefensiv skal lirkes op lørdag aften på banen, kunne han jo overveje at banke på hoveddøren bag den botaniske have og søge råd.

De ved nok noget om at infiltrere og låse sager op, men måske ikke så meget om fodbold. Men det er da forsøget værd.

Fakta

Danmark stiller med følgende formodede startopstilling til lørdagens VM-kvalifikationskamp i Chisinau mod Moldova:

Kasper Schmeichel – Andreas Christensen, Simon Kjær, Joachim Andersen – Daniel Wass, Pierre-Emil Højberg, Thomas Delaney, Joakim Mæhle – Andreas Skov Olsen, Yussuf Poulsen, Mikkel Damsgaard

Skader: Martin Braithwaite, Jonas Lössl

Kampen spiller på Zimbru Stadium i den moldoviske hovedstad Chisinau lørdag 20.45 (dansk tid)

For selvom danskerne for godt et halvt år siden daskede Moldova 8-0 med et reservespækket mandskab i Herning, læner Hjulmand sig ingenlunde skråsikkert tilbage i plasticstolen på Zimbru Stadium i Chisinau, hvor de rød-hvide fredag aften trænede.

Sådan er fodbold

Han forventer en yderst "bøvlet" kamp.

- Folk tænker måske ”jamen, de vandt jo 8-0 sidste gang, så det bliver let”, men sådan fungerer fodbold ikke. Ting kan ske i det her spil, så vi tager det dybt seriøst, forbereder os på, at det bliver svært, at de står dybt, og så glæder vi os helt vildt til at spille lørdag aften, siger han.

Han afviser, at de danske spillere kommer til at undervurdere moldoverne.

- Man kan godt have 25-1 i afslutninger i eget favør, og så tabe alligevel. Sådan er det med fodbold. Men jeg kan godt love, at det for os ikke kommer til at handle om, at vi ikke tager det her seriøst eller kommer til at mangle energi. Men selvfølgelig kan der i fodbold godt snige sig tanker ind om, at det bare er noget, der skal overstås, men det kommer ikke til at ske her, slår han fast.

- Vi er ekstremt opsatte på at levere en stærk professionel kamp for at få det resultat, vi så gerne vil have med. Jeg sagde op til de seneste kvalifikationskampe, at vi kunne tage et kæmpestort skridt op mod mållinjen, og inden for de næste fire dage, kan vi tage skridtet hen over mållinjen. Og det kræver en sejr mod Moldova, siger Hjulmand.

Og mon ikke, at de - trods alt - hepper på deres egne spillere inde hos Sikkerhedstjenestens weekendberedskab? Alt andet må være fyringsgrund.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Katrine ville være dyrlæge eller frisør. Men synet af en boreplatform fik hende sporet ind på et helt andet fag

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Gammel Fredericia-virksomhed kan juble - overskuddet mere end fordoblet

Erhverv For abonnenter

Seks bogstaver med forkert skrifttype udløser bøde på 20.000 kroner: Statskassen må mangle penge, lyder det fra virksomhedsejer

Fredericia

Procestårne og rør bliver omgivet af vilde blomster  - måske må du også plukke

Live Sport For abonnenter

Se topmatchen fra kl. 18.20: Holsted Tigers tager imod Esbjerg Vikings

For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Fredericia For abonnenter

Det søde er blevet surt: TV-kendt konditor slog stor dej op, men er løbet ind i problemer

FC Fredericia For abonnenter

Derfor kan det blive rigtigt grimt, når FC Fredericia på søndag skal til Lyngby

Lærlingen Carl Emil gider ikke mere bullshit: Skolens maskiner er ældre end min far

Erhverv For abonnenter

Da Peter ødelagde ryggen og blevet fyret, stod lokal virksomhed klar med åbne arme og en hjælpende hånd: Nu har de vundet særlig pris

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Erhverv

38-årige Nina Østergaard bliver topchef for Fyns største koncern

Erhverv For abonnenter

Stor kæde åbner i Fredericia: - De fleste kender os fra skruer, men vi er også gode til mange andre ting

Fredericia

Modige Mia blåstemplede ny legeplads: Få et kig ind i den nye oase midt i Kanalbyen

Annonce