Annonce
Sport

Tottenham sætter føring og tredjeplads over styr

Harry Kane bragte Tottenham foran 1-0. Foto: Shaun Botterill/Reuters
Tottenham med Pierre-Emile Højbjerg måtte nøjes med uafgjort i London-opgøret mod Fulham og Joachim Andersen.
Annonce

Tottenham havde onsdag aften chancen for at glide forbi Manchester City og overtage tredjepladsen i Premier League, men det lykkedes ikke at vinde hjemmekampen over bundholdet Fulham.

Tottenham førte i det meste af kampen, men måtte til sidst nøjes med 1-1.

I stedet ligger Tottenham nu på sjettepladsen med 30 point, mens Manchester City, Leicester og Everton alle har 32. Manchester United og Liverpool topper med henholdsvis 36 og 33 point.

Der var tale om en danskerduel i London-opgøret, hvor Pierre-Emile Højbjerg spillede hele kampen på Tottenhams midtbane, mens Joachim Andersen også fik fuld spilletid og bar anførerbindet i Fulhams forsvar. Begge danskere fik et gult kort undervejs.

Fulham kom bedst ud til opgøret og havde optræk til to store muligheder alene i de første tre minutter.

Stille og roligt fandt Tottenham sin vej ind i kampen, og så begyndte chancerne at komme i en lind strøm.

Inden for et par minutter havde Son Heung-min misbrugt to kæmpe chancer efter flotte redninger fra Fulham-keeper Alphonse Aréola, men så trådte Harry Kane til.

Efter 24 minutter pandede han et perfekt indlæg fra Sergio Reguilon i mål til 1-0. Kort efter fik Kane en ny stor chance med hovedet, men denne gang svigtede han fra klos hold.

Det var en livlig kamp, hvor begge hold bød sig godt til offensivt. Fulham kom også til sine gode situationer, men ofte manglede udeholdet lige det sidste.

Dog ikke da der resterede et kvarter. Ademola Lookman gik til baglinjen og afleverede ind foran mål, hvor Ivan Cavaleiro headede udligningen ind.

Kampen vippede frem og tilbage i den sidste del med chancer i begge ender, og Tottenham havde bolden i nettet, men der blev dømt offside, og så endte det med pointdeling i London.

Det var Fulhams femte uafgjorte kamp i træk i ligaen, hvor holdet ligger tredjesidst med 12 point.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Regler forvirrer: Midtby-butik møder undren fra folk, der tror, den skal holde lukket

Coronavirus

Live:  Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

FC Fredericia

FC Fredericia leder efter januar-forstærkning: På denne position skal der en spiller ind

Debat

Hvornår får vi svar i ledelsessagerne?

Annonce