Annonce
Fredericia

Træge lyskryds, snævre gader og kaos ved skoler: Læsere er trætte af træls trafik

Det er ikke kun i lyskryds, Fredericia Dagblads læsere oplever trafikale udfordringer. Der peges også på aflevering og afhentning af skolebørn. For eksempel ved Ullerup Bæk Skolen på Skjoldborgsvej og ved Chr. Winthers Vej, hvor Brian P. Sørensen ser hasarderede parkeringer, kørsel mod ensretning og andre farlige situationer. Her dog et billede fra 2016, hvor frivillige taler med forældre om trafiksikkerhed. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Hvorfor vente så lang tid for rødt? Stillads i Oldenborggade er udfordrende. Børn afleveres og afhentes tumultarisk. Mange kommentarer på Facebook.
Annonce

Fredericia: Den igangværende ombygning af krydset Strandvejen/Vestre Ringvej/Nyhavnvej er ikke eneste udfordring i trafikken, Fredericia Dagblads læsere oplever lige nu.

På opfordring bad vi torsdag på vores side på Facebook om meldinger: Hvor kokser det simpelthen bare?

Det gør det i lyskrydset i Snoghøj, hvor man skal ud på Kolding Landevej og til Kolding eller op på Den Gamle Lillebæltsbro:

"Tiden for rødt/grønt for biler/cykler er dårligt fordelt. Skaber kø henover broen i retning mod Fredericia".

Ventetid irriterer også Nick Sindalsen:

"I lys krydset ved prangervej og når man kommer nede fra havnen, uanset hvad tid på døgnet man rammer det lyskryds, kan der være rødt for en, det os fint, men så der jo så grønt for de andre, men der er absolut ingen biler, der skal over for det grønne lys... er der ingen føler i jorden ved det kryds? Så den skifter grønt i den retningen, der kommer biler? Har oplevet flere gange a holde for rødt, i 10+ min, uden der kom en eneste bil, den ene eller anden vej".

Bjarke Ahle Kristensen er i samme boldgade:

"Det mest latterlige kryds Vi har i byen er det nede ved madsbyparken/banegården. Kommer du og skal svinge til venstre på cykel ind til madsby parken, så kan du vente i evigheder på grønt".

Annonce

Den gade er altså smal...

Stine Holm Møller peger derimod på en anden problemstilling:

"Nu foregår min transport mest på cykel, hvilket i den grad også er en udfordring i øjeblikket. Undre mig dagligt over de farlige tiltag der bliver lavet for os cykelister. Et godt vedvarende eksempel er det stillads der i mindst et halvt år har stået på cykelstien ved Hotel Postgården. Cykelister henvises til vejen, som er temmelig trafikeret og meget smal. Andre steder er det nedkørsler der ikke er beregnet til en cykel, ned over kantsten m.m. Kunne ønske mig et mere sikkert cykelmiljø i forbindelse med vejarbejde m.m.".

Lav en metro...

To andre kommentarer på Fredericia Dagblad Facebook-side løfter debatten om trafikproblemer en kende op:

Jan Sønderby skriver: "Lav noget der virker metro i trekantområdet og Middelfart. Eller en monorail bane. Hvis bare man ville tænke lidt stort for en gang skyld".

Og fra Mette Kjær Larsen lyder opfordringen: "Gør den offentlige trafik gratis".

Ketty Stavnager Jessen nævner en udvikling i den anden ende af byen, der bekymrer hende:

"Alt for mange farlige situationer på Egeskovej, idet der bliver flere og flere parkerede biler. En indførelse af parkering forbudt, ville være løsningen".

Annonce

Skolevej er ren gyser!

Endelig Brian P. Sørensen gjort sig denne erfaring:

"Kig hellere på trafikken omkring skolerne og på skolevejene i Fredericia, det er som taget ud fra en gyserfilm hver eneste morgen og eftermiddag, utroligt at ingen er blevet slået ihjel endnu, men nok bare et spørgsmål om tid."


Det mest latterlige kryds Vi har i byen er det nede ved madsbyparken/banegården.

Bjarke Ahle Kristensen, på Facebook


"Kig specifikt på hvordan folk parkere ved f.eks. Ullerup Bæk Skolen Skjoldborgsvej, hvor der er hente-/bringe på Chr. Winthers Vej", uddyber Brian P. Sørensen:

"Stå der gerne om morgenen og specielt om eftermiddagen fra kl. 13.30 til 14.45 hvor folk gerne holder midt ude på vejen, midt i et kryds, foran skilte, direkte på fodgængerovergange, køre mod færdselsretningen, parkere ved at bakke ind over hajtænder og holde til stor gene ved hajtænderne på en ensrettede ved, er hamrende ligeglade med alt og alle, om det er børn eller voksne gør ingen forskel. Det skaber kø, frustrationer for mange hver eneste morgen og eftermiddag, undtaget for de selvudnævnte konger-og dronninger af trafikken. Det her sker højst sandsynligt på andre skoler, men ingen gør noget ved det. Sjovt nok så køre de samme personer helt utroligt pænt når politiet så endelig er der, hvilket sker maksimalt en til to gange om året. Skolevejene i Fredericia burde have faste parkeringsvagter dagligt om morgenen og eftermiddagen".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Fredericia For abonnenter

Ejendomsmægler: I har grund til at frygte for huses værdi, hvis Rema-kunder skal køre på jeres vej

Alarm 112

Tyve har kig på dyrt elværktøj

Annonce