Annonce
Læserbrev

Trafikanter i Kolding mister millioner på køer

Læserbrev: Er vores kommune nu gået ind i landbrugsdrift, kunne du tænke? Men nej, under overskriften gemmer sig den alarmerende sandhed, at de dårlige trafikale forhold i og omkring Kolding resulterer i trængsel og forsinkelser, hvilket koster både borgerne og samfundet enorme summer penge. Dette kunne blandt andet ses af en artikel på forsiden af JydskeVestkysten den 4. februar, hvor Transportfirmaet Autologik Vamdrup fortalte om, at de ”taber millioner på at holde i kø” med henvisning til de trængte motorveje rundt om Kolding. Men det er desværre ikke kun uden for byskiltene, at problemet opleves massivt. Også på vejene i Kolding by tabes der dagligt mange penge, for i Kolding har man valgt at skære ellers stærkt nødvendige investeringer væk og derved lade trafikanterne betale for en kuldsejlet økonomi i kommunen. Det er en katastrofe for både infrastruktur og miljø, at Kolding Kommune nu – som følge af dårlig budgetstyring – har valgt at undlade de rette tilpasninger af infrastruktur og parkeringsforhold. Dette er også omtalt i JydskeVestkysten 10.02.2020, med henvisning til forholdene ved Sdr. Ringvej/Seest Bakke-krydset samt udvidelse af P-pladserne ved Campusområdet. Når vi som bilister holder i kø, tales der med et fint udtryk om ”Den Samfundsøkonomiske Belastning”. Heri ligger den øgede omkostning til brændstof, men også tabet på den effektive arbejdstid, som vi, virksomhederne og dermed også stats- og kommunekassen, ser i form af mistede skatteindtægter. Hertil kommer øget CO2-udledning og miljøbelastning, alt sammen på grund af manglende infrastruktur-tilpasning som følge af dårligt styret økonomi i Kolding Kommune. Det er en helt forkert fremgangsmåde, og der skal tages anderledes fat, hvis kommunens økonomi skal reddes. For som det er nu, kører det slet ikke. Helt bogstaveligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Flemming Hansen spørger: Er det kun okay at tjene 60 millioner om året, hvis man spiller fodbold?

Det er vel langsomt ved at gå op for befolkningen, at vi nu har den mest socialistiske regering, vi har haft i mange år. Det er naturligvis regeringen, der tegner denne linje, men en forudsætning for, at vi har denne regering, er det aftalepapir, som Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale står bag. Og skulle det ikke lykkes regeringen at samle et flertal med deres fire aftalepartnere, har den Dansk Folkeparti som et sikkert reserveparti. - Partierne til venstre for midten synes naturligvis, at den opståede politiske situation skal udnyttes bedst muligt, og derfor ser vi tusindvis af nye stillinger blive slået op i den offentlige sektor. Der er steder, hvor det er absolut rimeligt, men indtil nu har vi ikke hørt, om der skulle være steder, hvor den offentlige sektor kunne tilpasse sig virkelighedens verden og skære overflødige stillinger væk. Alt dette giver muligheder - især til SF - for at komme med forslag, der virkelig beskriver, hvordan venstrefløjen ser det danske samfund i fremtiden. - SF’s gruppeformand, Jacob Mark, har for eksempel i yderste alvor foreslået, at Folketinget skal lovgive om, hvor stor løn en direktør må tjene i en virksomhed. Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at en direktørs løn højest må være 20 gange højere end den løn, den lavestlønnede i virksomheden tjener. Jeg tror virkelig, han mener det. Det vil betyde, at bestyrelsen i en virksomhed fratages den væsentlige opgave at forhandle og fastsætte, hvad direktionen i virksomheden må hæve i løn. Det er så lige meget, om det er en direktør i en af landets største virksomheder eller en virksomhed med 20 ansatte. - Hvordan den styring og kontrol, der her lægges op til, skal varetages er ikke oplyst. Men mon ikke man nok kan finde på at oprette en ny styrelse med nogle 100 ansatte til opgaven? Det vil være naturligt for SF. Hvis folkesocialisterne fortsætter blot et enkelt skridt mere ad denne vej, når de det lyksalige øjeblik, hvor socialismen er indført, og ”de gode gamle dage” i østbloklandenes tid er tilbage. - Sammenligner vi med udlandet, er de danske direktørlønninger ikke høje. Og ser vi på statistikken over høje direktørlønninger, er det ganske få, der har de helt høje lønninger. Og som bekendt betales omkring halvdelen af lønnen i skat til det danske velfærdssamfund. Ofte er disse høje lønninger en kombination af fast løn og præmie for at have nået de mål, bestyrelsen har fastsat. Og normalt ser man dem kun i virksomheder med tusindvis af ansatte, ofte fordelt over hele verden. - Den nye tendens på området bliver også stadig mere tydelig: Vi ser stadig flere administrerende direktør-stillinger, der besættes af topledere fra andre lande. Carlsberg og Danske bank er gode eksempler. Det viser, at der er en international kamp om at få de dygtigste ledere - i øvrigt på mange niveauer. Og kan SF ikke tåle at se på deres lønsedler, taber vi i det internationale kapløb. - Jeg vil slutte af med et af de store paradokser, der i endnu højere grad udstiller venstrefløjens syn på verden. Lige nu sætter SF fokus på lederne i dansk erhvervsliv og mistænkeliggør dem. I samme åndedrag ser vi store jublende overskrifter på sportssiderne og i tv, der fortæller, hvor store beløb danske sportsstjerner handles til, og hvilken løn de opnår. - Netop nu oplever vi, at Christian Eriksen skifter til en italiensk storklub, og det slås stort op, at hans årsløn er mindst 60 millioner kroner plus lidt tillæg af forskellig slags. Jeg kan kun glæde mig på hans vegne. Vi oplever, at cykelryttere, tennisspillere og andre dygtige sportsfolks lønninger bliver offentliggjort, og at medierne strutter af stolthed på danskernes vegne. At mange af disse sportsfolk bosætter sig i Monaco for at slippe i skat, gør ikke jubelen mindre. - I stedet for venstrefløjens ubehag ved, at nogle tjener mere end andre, synes jeg, vi bør glæde os over, at vi lever i et af verdens mest udviklede velfærdssamfund, hvor der er sikkerhedsnet under de svageste. Og hvor de, der tjener mere end 500.000-600.000 kronerom året ovenikøbet får lov at betale halvdelen af deres restløn til det offentlige, hvor vi - til trods for eksempler på enkeltsager - bliver behandlet tilfredsstillende.

Fredericia

I konkurrence med etablerede spisesteder: Ros har fået en rosende modtagelse

Annonce