Annonce
Fredericia

Travlt 2020 for politikerne: Her er de første opgaver

Ullerup Bæk Skolen i Bredstrup-Pjedsted skal blandt andet udbygges med fire klasseværelser. En af de mange politiske opgaver i begyndelsen af 2020 bliver at godkende en projekteringsplan. Foto: Peter Leth-Larsen
Nyt teater og nyt campus i Kanalbyen. Bedre forebyggelse på misbrugsområdet. Million-renovering på skolerne. Det er bare nogle af de initiativer, byrådet arbejder med i 2020. Borgmesteren har lagt en plan for initiativerne, og kommunens ansættelsesstop er ophævet.

Fredericia: Der er lagt op til et travlt politisk år 2020 i Fredericias byråd.

Ved efterårets budgetforlig blev en lang række initiativer vedtaget. Nu er der lagt en plan for, hvordan de føres ud i livet.

Borgmester Jacob Bjerregaard fremlagde sin implementeringsplan ved det seneste møde i økonomiudvalget. Den indeholder hele 25 initiativer, som økonomiudvalget har del i. Dertil kommer initiativer i de andre udvalg.

Her nævnes de initiativer, som politikerne tager fat som det første. Det vil sige i første kvartal 2020:

  1. Normeringer i daginstitutioner efter vedtagelsen af finansloven.
  2. Gennemgang af de fysiske rammer på Frederiksoddeskolen med henblik på budget 2021.
  3. Oplæg til projektering af en 25 millioner kroners renovering af Skolesvinget i Bredstrup-Pjedsted.
  4. Gennemgang af bygningerne på Kirstinebjergskolens matrikler.
  5. Tidsplan lægges fast for vedtagelsen af en ny poltik på fritidsområdet i Fredericia.
  6. 1,4 millioner er afsat til forebyggelse på misbrugsområdet. Plan for udmøntet skal godkendes i økonomiudvalget.
  7. Plan for brandsikring af kommunens plejehjem iværksættes med det samme.
  8. Fortsat analyse af plejen i Fredericia Kommune.
  9. Oplæg til analyse af kommunens ejendomme fremlægges i økonomiudvalget.
  10. Indholdet af en ny masterplan for Bülows Kaserne drøftes på tværs af relevante udvalg.
  11. Politiske drøftelser om et nyt musicalteater i Kanalbyen indledes.
  12. Uddannelsescentret sættes til salg - og arbejdet med at etablere et campus i Kanalbyen fortsætter.
  13. Drøftelser begynder på udvikling af Fredericias voldanlæg, herunder muligheden for et fæstningscenter

Hele implementeringsplanen kan læses på Fredericia Kommunes hjemmeside.

Annonce

Slut med ansættelsesstop

Implementeringsplanen blev godkendt ved økonomiudvalgsmødet 25. november. Samtidig besluttede politikerne også, at der ikke længere er ansættelsesstop i Fredericia Kommune.

Det blev indført i efteråret op til forhandlingerne om budgettet for 2020.

- Vi vurderer, at det budget, vi har lavet for 2020, er så stærkt, at vi ikke har behov for et ansættelsesstop eller en ansættelsespause, siger borgmester Jacob Bjerregaard (S) om beslutningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Blodrøde tal på Fredericia Teater bekymrer borgmesteren: Nyt teater i Kanalbyen sættes på pause

Læserbrev

SF mangler stadig svar i sagen om konsulent-besparelser

Læserbrev: Fredericia Dagblad lagde 23. januar igen spalteplads til nok et indlæg omhandlende Fredericia Kommunes brug af privat konsulentfirma til besparelser på socialt udsatte og handicappede borgeres botilbud. Denne gang var det koncernchef Yelva Bjørnholdt Jensen, som på vegne af Fredericia Kommune var ude med et indlæg. Det havde dog været klædeligt, hvis det stedet havde været en formand for et af de ansvarlige udvalg som udtalte sig. I Kolding har byrådet truffet den beslutning, at man selv påtager sig ansvaret for de besparelser, som man finder nødvendige. Det har den fordel, at der alt andet lige skal findes færre penge, når der ikke skal kastes flere 100.000 kroner. efter et privat konsulentfirma som Anne Brorson Consulting. Vi må formode, at koncernchefen har afstemt sit indlæg med de politisk ansvarlige? Indlægget besvarer dog stadig ikke de spørgsmål, SF tidligere har rejst, så nu spørger vi lige igen! Mener man seriøst, at man kan spare 3,7 millioner kroner på botilbud, uden borgerne kan mærke det? Tror man på, at borgerens indsats er uændret? 3,7 millioner svarer til årslønnen for minimum 10 pædagoger eller 10 SOSU-assistenter fordelt på 13 borgere! Der mangler ligeledes stadig svar på, om de berørte borgere er orienteret om, at deres private oplysninger er blevet delt, med en privat virksomhed? Det er selvfølgeligt helt legalt og inden for lovgivningens rammer og intention at følge op på om borgeren stadig får det relevante tilbud, men det er bestemt ikke nogen ny opfindelse at holde status- og opfølgningsmøder. I de tilfælde, hvor borgere har fået det bedre, er det naturligt med en ny vurdering, som i SF's optik bør ske i et samarbejde mellem den kommunale sagsbehandler og borgeren. F.eks ved brug af det man blandt fagfolk kalder en VUM (Voksen udredningsmetode), en metode socialrådgivere og socialformidlere er uddannet til at bruge. I SF mener vi, at kommunens brug af spare-konsulenter kan begrænse borgerens retskrav på at blive partshørt, når støtten forhandles ned. Når dette uvæsen har fået lov til at brede sig, er det jo ikke, fordi der er dårlige sagsbehandlere på de sociale voksenområder. Forklaringen er snarere den underfinansiering, der er og har været over en årrække på handicap- og udsatteområdet. Det er tydeligvis ikke her, 'det historiske velfærdsløft' er faldet. I betragtning af den solide økonomi, vi efter sigende har Fredericia, bør det være muligt på ordentlig vis at finde den nødvendige finansiering til handicappede og socialt udsatte borgeres tilbud, uden der skal gå kræmmermarked i aftalerne. Vi ser stadig i forventning frem til at få svar på vores spørgsmål meget gerne fra medlemmerne fra de fra de to udvalg, som sagerne hører under. Når byrådet i Kolding kan forholde sig til problematikkerne, kan det jo ikke passe at det skal være så svært at få de ansvarlige politikkere til svare.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Fredericia For abonnenter

Folk på sociale medier ængstelige over barbering af volden: Men eksperter er helt rolige på dyrenes vegne

Annonce