Annonce
Sport

Tre af de skadede VB'ere er klar til næste kamp

Lucas Jensen er kampklar igen, efter han de seneste uger sad ude på grund af en lyskenskade. Arkivfoto: Mette Mørk
Målmand Indy Groothuizen er endnu ikke tilbage på træningsbanen, efter han måtte opgive at spille tirsdagens kamp mod HB Køge.
Annonce

Vejle: Det lysner for de skadede spillere i VB-truppen.

I tirsdags mod HB Køge manglede VB en håndfuld spillere, men flere af dem er tilbage på træningsbanen og forventes klar til næste kamp, mandag 6. juli mod FC Roskilde.

Dog deltog hverken målmand Indy Groothuizen eller Tobias Mølgaard i torsdagens træning, og i al fald Tobias Mølgaard, som plages af en skade i maveregionen, bliver næppe klar til FC Roskilde-kampen. Indy Groothuizen døjer med ryggen, og det betød, at han udgik af opvarmningen til tirsdagens udekamp mod HB Køge og tog plads blandt indskiftningsspillerne.

Til gengæld tyder alt på, at den offensive trio Leonel Montano, Sergiy Gryn og Lucas Jensen igen er til rådighed.

- Jeg fik et slag over det ene knæ mod Fredericia, og derfor kunne jeg ikke spille mod HB Køge, siger Leonel Montano.

Montano blev offer for, at kampene i øjeblikket falder tæt, da han allerede dagen efter kampen følte klar bedring og torsdag deltog i træningen.

- Der var kun to døgn fra vores kamp mod Fredericia, til vi skulle af sted til kampen i Køge, og da vi skulle af sted havde jeg stadig meget ondt i knæet, siger Leonel Montano.

VB-truppen tager til udekampe på Sjælland altid af sted dagen inden kampen.

Annonce

Lucas Jensen tilbage i træning

Sergiy Gryn stod over mod HB Køge på grund af problemer med sin ene læg, men også Gryn er tilbage i fuld træning.

- Jeg er til rådighed i vores næste kamp, hvis træneren får brug for mig, siger Sergiy Gryn.

Og det samme gælder Lucas Jensen. Kantspilleren udgik for to en halv uge siden af opgøret mod Kolding IF på grund af en lyskenskade, og siden er tiden tilbragt mere i styrketræningslokalet og på briksen sammen med én af fysioterapeuterne end på træningsbanen.

Nu er Lucas Jensen imidlertid tilbage i fuld træning og har deltaget i de seneste tre træningspas og melder sig klar til comeback i mandagens kamp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce