x
Annonce
Kultur

Tre af Trapholts fællesværker

Trapholts tre fællesværker. Fotos: Maria Tuxen Hedegaard, Chresten Bergh og Michael Svenningsen

Når de hundredvis af deltagere har afleveret deres broderede bidrag til "Grænseløse Sting", bliver værket udstillet i Trapholts høje udstillingsrum Rotunden. Det er ikke første gang, at Trapholt har kombineret håndarbejde og design og skabt kunstværker, som almindelige mennesker har bidraget til.

Annonce
"Maskernes Monument" blev strikket af deltagere fra de syv kommuner i Trekantområdet. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

1. "Maskernes Monument"

I 2015 bidrog 700 strikkende mennesker fra Trekantområdet til Maskernes Monument. Under vejledning af kunstneren Isabel Berglund deltog byerne Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle til kunstværket. Værket blev skabt som en stafet på tværs af byerne ved workshops, hvor borgerne strikkede til hinanden fra by til by.

Maskernes Monument blev vist i de seks byer i løbet af Trekantområdets Festuge i august 2015 og efterfølgende udstillet på Trapholt. Værket indgår nu i Trapholts samling.

2. "Waste Time"

Waste Time-stellet er skabt af den danske kunstner Anja Franke i samarbejde med Trapholt. Stellet blev skabt af hvidt porcelæn, som folk ikke længere ville have. Anja Franke inviterede folk til workshops, hvor de kunne "spilde tiden" på at male porcelænet i blå mønstre.

På den måde blev det kasserede stel, til en værdifuld helhed, der kunne bruges på ny.

I løbet af 2016 besøgte kunstneren de syv kommuner i Trekantområdet og afholdt workshops, hvor syriske flygtninge kom med mad, danskere kom med hvidt porcelæn, man spiste sammen, vaskede op og derefter malede stellet med ultramarinblå. Stellet blev udstillet på Trapholt og i forbindelse med Trekantområdets Festuge, samt på kulturmødet på Mors.

Anja Franke skabte sammen med mennesker fra hele verden genbrugstellet "Waste Time". Det blev udstillet på Trapholt. Foto: Chresten Bergh

3. "Tingsted"

311 trædrejere har bidraget til værket "Tingsted", der for tiden er udstillet på Trapholt. Det er designer Rasmus Bækkel Fex, der står bag installationen.943 unikke drejede pinde er sat sammen til en enorm installation, som kan opleves i rotunden, Trapholts runde, høje udstillingsrum.

Idéen bag er at gøre opmærksom på håndværket at dreje i træ. Designeren bag ønsker at få de drejede elementer tilbage i dansk møbeldesign på en tidssvarende og moderne måde.

Tingsted kan opleves indtil 10. maj 2020.

"Tingsted"-installationen på Trapholt i Kolding. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce