Annonce
Danmark

Tre børn forsvundet fra skole i Randers: Nu er de fundet igen

Østjyllands Politi opsatte kort efter middag polititape rundt om indgangen til Oust Mølleskolen i udkanten af Randers. Foto: Annelene Petersen
De tre børn blev fundet hos et af børnenes familiemedlemmer.

Randers: Mandag formiddag mellem 8.30 og 8.45 forsvandt tre børn fra Oust Mølleskolen i Randers.

To drenge på 6 og 8 år og en pige på 11 år. Østjyllands Politi sendte en efterlysning af børnene ud klokken 11.30. Kort før klokken 14.00 informerede politiet om, at alle tre var fundet i god behold hos det ene barns familiemedlem.

Østjyllands Politi fik anmeldelsen om de forsvundne børn omkring klokken 10.30. På det tidspunkt gik en større efterforskning efter de tre børn i gang med hundepatruljer, ligesom politiet har sendte signalementet af børnene rundt til egne patruljevogne og til bus- og taxaselskaber. Ingen af børnene har familiemæssige forhold til hinanden.

Kort efter middag blev der opsat polititape ved indgangen til Oust Mølleskolen for at give politiet arbejdsro. På daværende tidspunkt befandt der sig fire politibiler samt en indsatsleder fra Beredskab og Sikkerhed på stedet.

Annonce

Frivillige strømmede til

Området omkring skolen blev hurtigt præget af de mange frivillige, der gik, cyklede og kørte rundt i bil for at lede efter de tre børn. Politiet bad dem på daværende tidspunkt om at trække sig lidt længere væk fra skolens område i deres eftersøgning, så de ikke ødelagde færten for de tilstedeværende politihunde.

Omkring klokken 13.30 kunne skolechef, Jesper Kousholt fortælle:

- Jeg har lige rejst mig fra et møde med indsatslederne på stedet, og det er meget vigtigt, at folk bliver på vejene og i deres biler og ikke søger til fods, fortæller skolechef i Randers Kommune, Jesper Kousholt.

- Samtidig er vi selvfølgelig mega taknemmelige for alle dem, som hjælper med at lede.

Tydede fra starten ikke på en forbrydelse

Skolechefen kunne på daværende tidspunkt fortælle, at børnene sidst var blevet set mellem 8.30 og 8.45 på skolen. Da personalet opdagede, at børnene manglede, ledte de efter dem i en times tid. Den eftersøgning var resultatløs, og personalet kontaktede derfor straks politiet. Ifølge Østjyllands Politi tydede alt allerede på det tidspunkt på, at børnene af egen fri vilje var gået fra stedet, og politiet mistænkte ikke, at der var sket noget kriminelt. Men da eftersøgningen af de tre børn foreløbig ikke umiddelbart gav noget resultat, efterlyste Østjyllands Politi børnene offentligt med billede og navn.

Af hensyn til børnene og deres familie og på politiets opfordring er billeder, navne og signalementer fjernet på artiklen, efter børnene blev fundet.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce