Annonce
Alarm 112

Tre indbrud på samme vej: Har du set tyv med skruetrækker?

Tre forskellige husejere kom mandag aften hjem til et trælst syn. Alle tre havde i løbet af dagen og aftenen haft ubudne gæster. Det er sandsynligvis samme indbrudstyv. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
Annonce

Skærbæk: I løbet af mandag har der tre forskellige steder på Skolevej i Skærbæk været indbrud.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Mellem klokken ni og 21.30 har en ukendt gerningsmand brudt et vindue op – sandsynligvis med en skruetrækker. Hele huset er her blevet gennemrodet, men tirsdag morgen er det ikke gjort op, hvad der er blevet stjålet.

Mellem klokken 18.15 og 21.36 har der på samme vej været indbrud, hvor terrassedøren blev brudt op – ligeledes formentlig med en skruetrækker. Herfra er der blevet stjålet smykker.

Mellem klokken 17.30 og 23 blev også en terrassedør brudt op i et tredje hus på vejen i Skærbæk – også med et værktøj, der stemmer overens med størrelsen på en skruetrækker. Her er huset også blevet gennemrodet.

- Hvis nogen har set noget mistænkeligt i området omkring det tidspunkt, hører politiet gerne fra dem, lyder opfordringen fra Finn Ellesgaard Nielsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Døgnrapporten tirsdag melder desuden om et enkelt indbrud på Sanddal Strandsti. Tirsdag morgen er hverken fremgangsmåde, eller hvorvidt noget er forsvundet derfra, noteret i døgnrapporten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

De første danskere kan potentielt blive vaccineret til januar

Fredericia For abonnenter

Bent Jensen måtte rykke kommunen: Aftale med håndboldklub på plads efter usædvanligt forløb

Annonce