Annonce
Udland

Boris Johnson vinder første runde i kampen om at afløse May

Henry Nicholls/Reuters

Tre kandidater blev stemt ud, da de konservative havde første afstemning om ny leder.

Ved en afstemning i Storbritanniens konservative parti om, hvem der skal afløse Theresa May som leder og premierminister, blev kandidaterne Andrea Leadsom, Mark Harper og Esther McVey stemt ud i første valgrunde torsdag.

Den næste valgrunde finder sted den 18. juni.

Boris Johnson - tidligere udenrigsminister og tidligere borgmester i London - fik flest stemmer ved afstemningen.

Johnson fik 114 stemmer ved afstemningen, som fandt sted mellem partiets parlamentsmedlemmer. På andenpladsen kom udenrigsminister Jeremy Hunt med 43 stemmer og med miljøminister Michael Gove på tredjepladsen med 37 stemmer.

I alt ti politikere fra Det Konservative Parti kæmper om at blive den næste britiske premierminister, efter at Theresa May har meddelt sin afgang.

Der er nu syv tilbage. Nogle af dem, heriblandt Boris Johnson, har meddelt, at man vil gå efter et brexit senest den 31. oktober - aftale eller ej.

Ud over de tre ovennævnte kandidater er de tilbageværende: Dominic Raab, tidligere brexitminister, Sajid Javid, indenrigsminister, Rory Stewart, udviklingsminister og Matt Hancock, sundhedsminister.

Johnson har været nævnt som mulig premierminister mange gange i de senere år. Mange ventede at se ham flytte ind i Downing Street 10 i 2016. Men Michael Gove, som dengang var Johnsons kampagneleder, trak sin støtte på dramatisk vis og erklærede sig selv som kandidat.

De over 300 konservative medlemmer af parlamentet skal over flere valgrunder stemme, indtil der kun er to kandidater tilbage i kampen om lederposten. Derefter skal partiets omkring 160.000 medlemmer vælge mellem de to. Valget vil være afgjort sidst i juli.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce