Annonce
forside

Tre personer sigtet for at tæske mand på parkeringsplads: Flere mistænkte på fri fod

Tre mænd har nu været i grundlovsforhør i Retten i Kolding sigtet for vold mod en mand på en p-plads i Fredericias vestby for nylig. Den seneste blev anholdt mandag. Foto: Morten Kiilerich

Fredericia: Politiet kræver endnu en mand varetægtsfængslet i en sag om grov vold og røveri mod en ung mand på en parkeringsplads i Fredericia 19. september ved 21-tiden.

Den 18-årige blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Kolding tirsdag. Han blev anholdt mandag eftermiddag.

Manden sigtes for - sammen med et ukendt antal andre - at have slået ofret ned på p-pladsen ved Fakta, Petworld og de øvrige butikker på Vejlevej 101. Gruppen på fire-seks unge fortsatte med at sparke og slå ham på kroppen og i hovedet, mener politiet. Målet var at røve penge og en telefon. Som tidligere omtalt i Fredericia Dagblad er to brødre allerede varetægtsfængslet i samme sag. Både de og den 18-årige, der blev stillet for en dommer tirsdag, nægter sig skyldige.

Retten valgte på politiets anmodning at lukke dørene for pressens referat og for tilhørere. Ifølge anklager Anders Koukoumis, Sydøstjyllands Politi, er der stadig formodede medgerningsmænd på fri fod.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Horsens hapser Fredericias cheftræner

Annonce