Annonce
Danmark

Tre ting du ikke så i fjernsynet fra folkemøde på TV2

Det var ikke alle debatterne, der var lige nemme at få plads ved på TV2's valgfolkemøde i Odense søndag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
TV2's hovedkvarter var stoppet med borgere og politikere, og tv-kanalerne var fyldt med væg-til-væg-dækning. Avisen Danmark var også til valgfolkemøde i Odense. Læs her, hvad kameraerne ikke fangede.

1 Indianeren blandt cowboys – på et skib ...

Partiet Stram kurs havde på TV2’s valgfolkemøde fået tildelt et telt at agitere fra. I teltet stod blandt andre 62-årige Kim Jessen, der stiller op for partiet i Københavns Omegn. Han har aldrig været aktiv i politik før, sagde han, men er alligevel nærmest født ind i Stram Kurs, mener han. Hans far var med til at stifte Fremskridtspartiet.

- Skriv, at jeg har badet i Glistrups swimmingpool som barn, sagde han.

- Er der mange, der spørger til Paludans chikanesag?

- Ja, og det kan jeg godt forstå. Det er jo ligesom at få et stykke lakrids. Det smager godt. Vil du have et stykke lakrids?

- Øh, ja tak.

- Her min skat. Jeg er fuld af kærlighed.

- Betyder en politikers moralske habitus noget for dig?

- Ikke det mindste. Se på det sådan her: Du er på et skib, og styrmanden falder om. Der er kun en, der kan styre skibet i land, og det er en indianer. Skulle det så være et problem, at han er indianer?

- Indianer?

- Ja, hvis nu alle de andre er cowboys.

Annonce

2 Vagtskifte

Klokken tyve minutter over tre var 25 uniformerede betjente med skudsikre veste samlet indendørs lige ved TV2’s kantine.

De skridtede i samlet flok ned gennem den store midtergang, ud på pladsen og ind gennem folkemængden til stort postyr for folkemødegæsterne.

- Nu rydder de fandme hele bulen, sagde en ældre mand.

Politistyrken stoppede tre udvalgte steder og blev introduceret til pladsen og funktionerne af en vagtleder, inden de gik ud på parkeringspladsen bag TV2. Her fordelte vagtlederen dem på deres poster rundt om pladen, og betjentene fra det foregående vagthold kunne gå frie ude i forsommeren, mens et par helikoptere og droner cirklede rundt over dem.

3 Folkemødefaderen har fået folkemødeforstoppelse

I et af debatteltene sad fire politikere og debatterede storebæltstakst. Ind fra siden af kom Bertel Haarder (V), der i sin tid var primus motor i at starte landets første folkemøde på Bornholm. Han er hele Danmarks folkemødefader.

Han stod med et stort smil på og sneg sig ind på første række for at overvære resten af debatten.

Det er kun en lille uge siden, at Bertel Haarder i avisen Danmark advarede mod netop den SV-regering, som Lars Løkke senere på ugen smed ind i valgkampen som en bombe.

Da debatten arrangeret af Fyens Stiftstidende var overstået, blev han siddende på sin plads. Herfra kunne Bertel Haarder stadig godt se faren ved en SV-regering, men efter sin formand og statsministers udmelding kunne han lidt nemmere få øje på fordelene. I hvert fald fordelene ved at snakke om den.

- Løkke gjorde det jo for at hamre en pæl ned over for Paludan. For at undgå en regering, der kan lade sig afpresse af den yderste fløj. Tag ikke fejl, Løkke har været bekymret i månedsvis for Paludan, og hvad han kan medføre af problemer for Danmark i Mellemøsten, sagde Bertel Haarder.

Da vi begyndte at tale om folkemøde, fik han et uventet træt blik i øjnene.

- Der er mange folkemøder nu. Jeg må sige, at der er mere folk i Folkemødet på Bornholm. Jeg glæder mig, til valget er overstået.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Vores demokrati betaler prisen for Big Techs angreb på de lokale annoncekroner

I dag melder Jysk Fynske Medier ud, at mediehuset skal spare 117 mio. kr. i 2020 - samlet 228 mio. kr. fra 2022. En udmelding, der gør ondt på alle os, der er af den opfattelse, at journalistisk redigerede medier er en af grundpillerne i vores demokrati. Situationen er ikke unik for Jysk Fynske Medier. Sparerunden er en øvelse, vi desværre har set alt for mange af de senere år – fordelt over hele landet både lokalt, regionalt og landsdækkende.Besparelserne kommer som konsekvens af en medie- og annonceudvikling, der disse år rammer de lokale og regionale medier ekstra hårdt. Annonceomsætningen bevæger sig i store linjer fra print til digital, og fra de danske medier til techgiganter som Facebook og Google. I 2018 stod de to giganter for 61 procent af den danske annonceomsætning på internettet. Ikke mange ører af den indtjening er ført tilbage til og investeret i dansk indholdsholdsproduktion og journalistik. Og det har konsekvenser.En betydelig del af Facebook og Googles omsætning kommer fra lokale servicevirksomheder og den lokale detailhandel. Det er penge, som tidligere blev brugt på annoncering i lokale ugeaviser og lokale dagblade og som på den måde var med til at finansiere den lokale presse og dermed støtte det lokale demokrati. Ved årtusindskiftet havde de lokale og regionale ugeaviser på landsplan en print-annonceomsætning på knap 2,9 mia. kr. I 2018 havde samme medier en annonceomsætning på 1,24 mia. kr. Det svarer til et fald på 58 procent. Og alene fra 2017 til 2018 faldt annonceomsætningen med 154 mio. kr.Tilsvarende tendens ser vi for de regionale dagblade, der i 2014 havde en annonceomsætning på knap 425 mio. kr. I 2018 talte kasseapparatet bare 233 mio. kr. Det er dybt bekymrende tal, fordi det som bekendt alene er annoncekroner, der finansierer de lokale ugeaviser – og i nogen grad de regionale dagblade. Og på trods af, at mange i dag får deres nyheder fra diverse digitale kanaler, så er der fortsat flere end 2 millioner danskere, der ugentligt læser den lokale ugeavis på print.Annonceudviklingen har afledte konsekvenser og medfølgende udfordringer, som den danske mediebranche og efter bedste evne navigerer efter. Derfor er det mere end vigtigt, at vores folkevalgte politikere til foråret, når medieforhandlingerne begynder, ikke misser betydningen af noget af det allermest nære og demokratiske, vi har: De lokale og regionale medier.I medieaftalen 2019-2023, indgået af VLAK-regeringen i juni 2018, blev der givet en tiltrængt støtte til og fokus på betydningen af lokale og regionale medier. Klart og tydeligt endda. Det lød blandt andet, at det var en prioritet at sikre en bedre balance mellem landsdækkende og lokale samt regionale medier. Et konkret initiativ lød, at der fra og med 2020 skulle etableres en ny demokratistøttepulje med henblik på at støtte distrikts- og ugeaviser. Kontant lød støtten på 25 mio. kr. øremærket de lokale ugeaviser.Siden aftaleindgåelsen 2018 har vi imidlertid fået en ny regering og et flertal i Folketinget imod den nuværende medieaftale. Derfor er puljen med de 25 mio. kr. til ugeaviserne ikke blevet ført ud i livet. Det nye politiske flertal i Folketinget betyder forhåbentligt ikke, at de lokale og regionale medier ikke kan se frem politisk opbakning i et nyt medieforlig. Detaljen er bare, at vi endnu ikke ved, om det er tilfældet. Og mens vi venter, så bliver situationen for de regionale og lokale aviser samt ugeaviserne bare værre og værre.S-regeringen har kommunikeret et gentagende og tydeligt fokus på og ambitioner om at styrke det danske demokrati. At man vil sikre betingelserne for tillid til vores institutioner. Vi minder i den sammenhæng om, hvilken betydning de lokale og regionale medier har for nærdemokratiet, sammenhængskraften og det, der vedrører os alle - vores fælles hverdag.Derfor er det også glædeligt, at fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) til fagbladet Journalisten har udtalt: ”Regeringen lægger meget stor vægt på, at et stærkt lokalt demokrati også kræver en stærk lokal og regional presse. At vi har en lokal presse, der også kan dække det lokale politiske liv og sikre dækning af beslutningerne på rådhuset og i regionerne.”Journalistiske vagthunde er vigtige, men de lokale ugeavisers og dagblades store betydning ligger også i at skildre de begivenheder, der berører borgernes hverdag. Det kan være alt fra foreningslivet, kriminalitet i lokalområdet, åbningen af nye butikker, kulturarrangementer og sportsaktiviteter til de politiske debatter i kommunalbestyrelsen. Alene de godt 200 lokale ugeaviser i Danmark er forskellige både i redaktionelt omfang, oplag og prioritering af indhold, men de har hver for sig en vigtig rolle at spille i lokalsamfundene.De lokale og regionale medier skal tilpasse sig markedet og udvikle deres journalistiske og kommercielle produkt. Måske ugeaviserne i fremtiden skal udkomme i nye formater og på nye platforme. Tro os, forretningsmodellerne vendes, drejes og testes over hele landet. De svindende redaktioner og mediehuse kæmper. Viljen er der. Men det er ikke nok.Det er tvingende nødvendigt, at der fra politisk hold er fokus på betydningen af lokale og regionale medier, og at rammevilkårene for et mangfoldigt medielandskab opretholdes i en ny medieaftale. Lokale og regionale medier er en afgørende betingelse for et tillidsfuldt (lokalt) samfund og et velfungerende (lokalt) demokrati.Kilder: Mediernes annonceomsætning, side 9, kilde: Det Danske Reklamemarked 2018, IRM. Omregning til faste priser: Danmarks Statistik, Forbrugerprisindeks (basisår: 2015). Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.Annoncestatistik dagblade 2017 – 2019Annoncestatistik dagblade 2014 – 2016

Annonce