Annonce
Fredericia

Triatlon-arrangører: Vi skal skaffe flere deltagere og undgå E-coli

City Triathlon i Fredericia måtte i september afvikles uden svømning. Nu er stævnet blevet evalueret af arrangørerne, Dansk Triathlon Forbund og Fredericia Kommune. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Mysteriet om E-coli i Gl. Havn i ugen op til City Triathlon er ikke løst.

Fredericia: - Vi skal finde ud af, hvordan vi får flere deltagere. Triatlonforbundet siger, vi har nogle af landets bedste faciliteter.

Sådan siger Carsten Andersen fra Fredericia Triathlon Team, som stod bag City Triathlon 7. og 8. september, der blandt andet havde en række danmarksmesterskaber på programmet.

Efterfølgende har Fredericia Triathlon Team, Dansk Triatlon Forbund og Fredericia Kommune evalueret stævnet, og her var der især to samtaleemner; for få deltagere i stævnet og E-coli i Gl. Havn. Ifølge Carsten Andersen fyldte de manglende deltagere mest på mødet.

- Vi var nogenlunde samme antal deltagere i år som sidste år, som også var lavt. Vi skal arbejde på at få flere med - det kan eksempelvis være ansatte fra virksomheder. Desuden skal vi prøve at få byens borgere med. Vi mangler at få erhvervslivet med. Hvis vi fremadrettet vil have store triatlonstævner, så skal byen ville det. Triatleterne skal føle sig velkomne. Så vi vil prøve at se, hvad vi kan gøre for at få erhvervsliv og butikker med, forklarer Carsten Andersen.

Der var omkring 350 deltagere til City Triathlon, men ifølge arrangørerne kan der sagtens være plads til 1000. Det er bredde-udøverne, som mangler. Eliten kommer til mesterskaberne, oplyser han.

Derfor vil Fredericia Triathlon Team forsøge at skaffe penge til at ansætte en, der kan promovere sporten og skaffe flere deltagere.

Annonce

Vi skal finde ud af, hvordan vi får flere deltagere. Triatlonforbundet siger, vi har nogle af landets bedste faciliteter.

Carsten Andersen

E-coli i havnen

Prøver med E-coli-bakterier gav også Fredericia Triathlon Team problemer. I ugen op til stævnet viste en prøve E-coli i vandet i Gl. Havn, og en prøve taget dagen før stævnet viste, at der stadig var mange bakterier i vandet. Derfor besluttede Fredericia Triathlon Team at aflyse al svømning til stævnet og i stedet erstatte disciplinen med en ekstra løbetur. Netop det faktum, at E-coli kan opstå i vandet ganske pludseligt, var også en del af evalueringen. Fredericia Spildevand tog efterfølgende prøver i vandet flere steder i havnen for at finde årsagen, men fandt den aldrig, og prøverne taget i ugen efter stævnet var fine.

- Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal have mulighed for at tiltrække større events om nogle år, så skal vi have styr på sådan noget. Ingen kan holde for, hvis årsagen til bakterier er skybrud dagen før stævnet, men det var jo ikke tilfældet her, siger Carsten Andersen.

Han undrer sig over, der ikke løbende bliver taget prøver for at teste vandkvaliteten.

- Hvis man vil have, Gl. Havn skal være rekreativt område til paddleboard og kajak, burde man jo være nødt til at tage prøver, mener han.

Skal finde dato til næste år

- Var det en mulighed at lade svømme-delen foregå på Østerstrand?

- Det kunne det sagtens være. Der ville vi aldrig opleve det problem med vandkvaliteten. Men man kan i stedet opleve, det er for koldt på grund af gennemstrømningen. Jeg vil kæmpe meget for Gl. Havn. Det er mere publikumsvenligt, siger Carsten Andersen.

Næste skridt for Fredericia Triathlon Team er at fastsætte en dato for næste års City Triathlon. Stævnet plejer at foregå anden weekend i september, men her ligger verdensmesterskaberne næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Kæmpestort million-underskud får konsekvenser: Fredericia Teater siger farvel til mange medarbejdere

Læserbrev

SF mangler stadig svar i sagen om konsulent-besparelser

Læserbrev: Fredericia Dagblad lagde 23. januar igen spalteplads til nok et indlæg omhandlende Fredericia Kommunes brug af privat konsulentfirma til besparelser på socialt udsatte og handicappede borgeres botilbud. Denne gang var det koncernchef Yelva Bjørnholdt Jensen, som på vegne af Fredericia Kommune var ude med et indlæg. Det havde dog været klædeligt, hvis det stedet havde været en formand for et af de ansvarlige udvalg som udtalte sig. I Kolding har byrådet truffet den beslutning, at man selv påtager sig ansvaret for de besparelser, som man finder nødvendige. Det har den fordel, at der alt andet lige skal findes færre penge, når der ikke skal kastes flere 100.000 kroner. efter et privat konsulentfirma som Anne Brorson Consulting. Vi må formode, at koncernchefen har afstemt sit indlæg med de politisk ansvarlige? Indlægget besvarer dog stadig ikke de spørgsmål, SF tidligere har rejst, så nu spørger vi lige igen! Mener man seriøst, at man kan spare 3,7 millioner kroner på botilbud, uden borgerne kan mærke det? Tror man på, at borgerens indsats er uændret? 3,7 millioner svarer til årslønnen for minimum 10 pædagoger eller 10 SOSU-assistenter fordelt på 13 borgere! Der mangler ligeledes stadig svar på, om de berørte borgere er orienteret om, at deres private oplysninger er blevet delt, med en privat virksomhed? Det er selvfølgeligt helt legalt og inden for lovgivningens rammer og intention at følge op på om borgeren stadig får det relevante tilbud, men det er bestemt ikke nogen ny opfindelse at holde status- og opfølgningsmøder. I de tilfælde, hvor borgere har fået det bedre, er det naturligt med en ny vurdering, som i SF's optik bør ske i et samarbejde mellem den kommunale sagsbehandler og borgeren. F.eks ved brug af det man blandt fagfolk kalder en VUM (Voksen udredningsmetode), en metode socialrådgivere og socialformidlere er uddannet til at bruge. I SF mener vi, at kommunens brug af spare-konsulenter kan begrænse borgerens retskrav på at blive partshørt, når støtten forhandles ned. Når dette uvæsen har fået lov til at brede sig, er det jo ikke, fordi der er dårlige sagsbehandlere på de sociale voksenområder. Forklaringen er snarere den underfinansiering, der er og har været over en årrække på handicap- og udsatteområdet. Det er tydeligvis ikke her, 'det historiske velfærdsløft' er faldet. I betragtning af den solide økonomi, vi efter sigende har Fredericia, bør det være muligt på ordentlig vis at finde den nødvendige finansiering til handicappede og socialt udsatte borgeres tilbud, uden der skal gå kræmmermarked i aftalerne. Vi ser stadig i forventning frem til at få svar på vores spørgsmål meget gerne fra medlemmerne fra de fra de to udvalg, som sagerne hører under. Når byrådet i Kolding kan forholde sig til problematikkerne, kan det jo ikke passe at det skal være så svært at få de ansvarlige politikkere til svare.

Fredericia For abonnenter

Folk på sociale medier ængstelige over barbering af volden: Men eksperter er helt rolige på dyrenes vegne

Annonce