Annonce
Danmark

Trods stigende optag: Erhvervsskoler skal skrue op for fokus på frafald

Tal fra undervisningsministeriet viser, at der er store forskelle i frafald på landets erhvervsuddannelser. Arkivfoto: Lars Juul
Frafaldet på landets erhvervsskoler varierer meget fra skole til skole. Mens der på nogle skoler er et frafald på omkring 10 procent, er der andre skoler, der oplever et frafald på op til 80 procent. Derfor mener Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef ved Dansk Industri, at skolerne skal fokusere mere på, hvad der får eleverne til at droppe ud.

Uddannelse: I år har hver femte elev fra folkeskolen søgt ind på en erhvervsuddannelse, og det lover godt, for der er rift om faglært arbejdskraft. Men der er store forskelle i frafaldet på landets erhvervsskoler, når først eleverne er startet på uddannelsen. Nogle skoler er langt bedre end andre til at fastholde eleverne.

Analyser lavet af interesseorganisationen Lederne på baggrund af de nyeste tal på området fra 2016 fra Undervisningsministeriet viser, at der er store forskelle på frafald på landets erhvervsuddannelser - fra eleverne starter på uddannelsen, til de når deres hovedforløb, hvor de blandt andet skal i praktik.

På de 10 erhvervsskoler, som har lavest frafald, er frafaldet i gennemsnit kun på 17 procent, mens det for alle skoler i gennemsnit ligger på 47 procent. Og det betyder, at der er plads til forbedring på nogle af landets erhvervsskoler, hvis man spørger uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne, Christina Laugesen.

- Vi kan se ud fra tallene, at nogle skoler har knækket koden til at sænke frafaldet. Det bør de øvrige skoler tage ved lære af. Dels fordi de unge alt for let får en skæv start på voksenlivet, hvis de må droppe ud af en uddannelse. Dels fordi samfundet har stærkt brug for de faglærtes kunnen.

Annonce

Der er ikke nødvendigvis noget dårligt ved et frafald. Hvis eleven ikke er havnet i den for vedkommende rigtige uddannelse og har brug for at blive hjulpet videre til en anden erhvervsuddannelse, er det et positivt frafald. Til gengæld er det et negativt frafald, hvis eleven dropper ud, uden at blive hjulpet videre. Derfor bliver vi nødt til at kigge nærmere på, hvad der ligger til grund for, at eleven falder fra.

Lone Folmer Berthelsen,

Positivt frafald

Flere unge har som nævnt i år søgt ind på en erhvervsuddannelse. Men det nytter ifølge Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri, ikke noget, at vi jubler over, at der er flere, der vælger en erhvervsuddannelse, hvis de alligevel falder fra undervejs i uddannelsesforløbet. Derfor håber hun, at man fremover kan fokusere på, hvad der ligger bag elevens frafald.

- Der er ikke nødvendigvis noget dårligt ved et frafald. Hvis eleven ikke er havnet i den for vedkommende rigtige uddannelse og har brug for at blive hjulpet videre til en anden erhvervsuddannelse, er det et positivt frafald. Til gengæld er det et negativt frafald, hvis eleven dropper ud, uden at blive hjulpet videre. Derfor bliver vi nødt til at kigge nærmere på, hvad der ligger til grund for, at eleven falder fra.

Virksomheder og skoler skal støtte elever

Når det kommer til udredningen af, hvad der er skyld i, at eleverne falder fra på erhvervsuddannelserne, mener Lone Folmer Berthelsen, at det er vigtigt, at både skolerne og virksomhederne gør en indsats for, at eleverne bliver fastholdt i deres uddannelse.

Eftersom der er mange faglærte, der i disse år går på pension, opfordrer erhvervsuddannelseschefen, virksomhederne til at oprette praktikpladser, så der kan blive uddannet flere faglærte, der kan overtage pladserne for dem, der går på pension.

- Det er utrolig vigtigt, at virksomhederne gør det synligt for eleverne, at der er ledige praktikpladser til dem. Men det er i høj grad også vigtigt, at skolerne gør det interessant for eleverne at skulle deltage i undervisningen på skolen. Det skal ikke føles som folkeskolen.

- Hvis man har matematik, kan det eventuelt foregå i værkstedet, eller i danskundervisningen kan man hente eksempler ind fra branchen, så det bliver mere virkelighedsnært.

Udover at fastholde eleverne ved at hjælpe dem i praktiksøgningen og gøre undervisningen faglig relevant for lige netop deres branche tror Lone Folmer Berthelsen, at det er vigtigt for fastholdelsen af eleverne, at de får opbygget en faglig identitet gennem skoleforløbet.

Og det giver Christina Laugesen fra Lederne hende ret i.

- Hos Lederne tror vi på, at iværksætteri og ledelse interesserer de unge så meget, at det kan være med til mindske frafaldet. Derfor er det også emner, som erhvervsskolerne bør have endnu mere fokus på.

Gennemsnitet for frafald på erhvervsuddannelserne ligger på 47 procent. Arkivfoto: Axel Schütt/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Må ikke slække på kravene

Selv om der i de kommende år er brug for, at der er flere, der gennemfører en erhvervsuddannelse, er erhvervsuddannelseschefen overbevist om, at man ikke skal slække på adgangskravene til erhvervsuddannelserne for at få flere elever til at overveje at tage en erhvervsuddannelse.

- Man udskyder problematikken, hvis man begynder at nedjustere kravene til eleverne. Måske lykkes det dem at komme ind på en erhvervsuddannelse, fordi de opfylder kravene, men når de senere kommer ud på arbejdsmarkedet uden at kunne læse eller regne, kommer de måske til at stå uden job. Og så er der alligevel ingen til at overtage de faglærte job.

- Derfor er det vigtigt, at vi ikke slækker på kravene, men fokuserer på, hvorfor eleverne falder fra, og hvordan vi undgår de negative frafald.

Erhvervsuddannelseschef ved Dansk Industri Lone Folmer Berthelsen mener, at man skal fokusere mere på, hvad der ligger til grund for, at eleverne falder fra erhvervsuddannelserne. Pressefoto: Hans Søndergaard
Annonce
Forsiden netop nu
112

Rally-bil kørte ind i et træ

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fredericia

Bredt forlig på plads: Flere upopulære spareforslag blev pillet af bordet

Fredericia

Lettelse i Ungdommens Hus efter droppede spareplaner: - Vi var bange for, at ånden på stedet ville dø

Annonce