Annonce
Læserbrev

Troels Lund Poulsen: Tillykke, Hedensted, nu skylder de røde en ny motorvej

Jeg er ikke overrasket, men bare trist på Østjyllands vegne.

Læserbrev: Hedensted - og store dele af det øvrige Østjylland - scorer højt i Dansk Industris erhvervsklima-undersøgelse. Tillykke med det.

Det var i al beskedenhed også en af mine egne hovedprioriteter som både beskæftigelsesminister og erhvervsminister, at vi skulle gøre næsten alt for at sikre hænder og kloge hoveder nok til vores virksomheder.

Men helt som forventet er veje og øvrige transportmuligheder den helt store udfordring for, at der kan skabes endnu mere vækst i Østjylland.

Derfor besluttede den daværende regering med et flertal i Folketinget, at der skulle sættes penge af til en udvidelse af E45 - fra to til tre spor i hver retning.

Jeg slog i valgkampen på, at den udvidelse ville være alvorligt i fare, hvis Socialdemokratiet satte sig på regeringsmagten. Og desværre har jeg fået helt ret.

Nu løber den nye transportminister, Benny Engelbrecht, alt hvad han kan, fra de rødes løfter om også at ville udbygge E45. Nu skal pengene bruges til noget andet, bl.a. til at fylde det økonomiske hul i den såkaldte togfond, må man forstå.

Jeg er ikke overrasket, men bare trist på Østjyllands vegne.

Jeg fortsætter kampen for en udvidelse af E45 og undres så over, at alle de folketingsmedlemmer, der er valgt i Østjylland for regeringspartiet og dets støttepartier, ikke gør det samme.

Troels Lund Poulsen. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia

Minut for minut: FC Fredericia havde masser af chancer - men tabte alligevel til gæsterne fra Amager

Annonce