Annonce
Udland

Trump henter ind på Biden i flere svingstater i ny måling

Jim Watson, Saul Loeb/Ritzau Scanpix

Ifølge måling ligger de to præsidentkandidater side om side i flere afgørende svingstater seks dage før valg.

Annonce

Præsident Donald Trump har vundet terræn blandt vælgerne i Florida, hvor det ifølge en Reuters/Ipsos-måling tegner til næsten dødt løb mellem præsidenten og hans demokratiske udfordrer, Joe Biden.

Mindre end en uge før valget tirsdag den 3. november viser en anden Reuters/Ipsos-måling samtidig, at de to kandidater ligger side om side i Arizona.

Reuters/Ipsos har foretaget målinger blandt dem, der sandsynligvis vil stemme, i seks delstater: Wisconsin, Pennsylvania, Michigan, North Carolina, Florida og Arizona.

Disse stater har afgørende betydning for, om Trump bliver valgt til en anden periode, eller om Joe Biden skal afløse ham i Det Hvide Hus.

Målingen viser, at Biden fører med 49 procent mod 47 procent i Florida, hvilket er en så kneben en føring, at det statistisk betragtes som dødt løb.

I Arizona er stillingen næsten den samme: 48 procent støtter Biden, mens Trump støttes af 46 procent.

I Michigan fører Biden med 52 procent mod 43 procent til Trump. I North Carolina er stillingen 49 procent til Biden mod 48 procent til Trump.

I Wisconsin har Biden en føring på 53 procent mod 44 procent til Trump. Og i Pennsylvania har Biden en føring på 50 procent mod 45 procent til Trump.

Biden har et komfortabelt forspring i de nationale meningsmålinger.

Over 70 millioner amerikanere har allerede stemt inden næste uges præsidentvalg, og antallet vokser hele tiden.

Det fremgår af en opgørelse fra US Election Project, der drives af University of Florida.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce