Annonce
Udland

Trump-ordre baner vejen for forbud mod Huawei i USA

Leah Millis/Reuters
Amerikanske selskaber må ikke bruge teleudstyr produceret af firmaer, som udgør en national sikkerhedsrisiko.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har onsdag aften dansk tid underskrevet en ordre, der erklærer national nødretstilstand.

Den betyder, at amerikanske selskaber ikke må bruge teleudstyr produceret af firmaer, som udgør en national sikkerhedsrisiko.

Det baner vejen for et forbud mod at handle med den kinesiske telegigant Huawei. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ordren giver præsidenten ret til at regulere handel som svar på en national nødsituation, som truer USA.

Handelsministeriet skal udarbejde en plan for håndhævelse af ordren inden for 150 dage.

Ordren skal forhindre "udenlandske fjender i at få adgang til nationens information og kommunikationsteknologi", siger USA's handelsminister, Wilbur Ross.

- Under præsident Trumps lederskab kan amerikanere stole på, at vores data og infrastruktur er sikker, siger Wilbur Ross.

Huawei fordømmer det amerikanske tiltag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- At forhindre Huawei i at gøre forretninger i USA vil ikke gøre USA mere sikker eller stærkere, det vil derimod begrænse USA til at bruge dårligere og dyrere alternativer, skriver Huawei i en pressemeddelelse natten til torsdag dansk tid.

- Derudover vil de urimelige restriktioner krænke Huaweis rettigheder og skabe andre seriøse juridiske problemer.

Også Kina kritiserer Trumps beslutning i skarpe vendinger.

- Kina vil tage alle de nødvendige forholdsregler i forhold til at sikre kinesiske firmaers rettigheder, siger Gao Feng, talsmand i Kinas handelsministerium, torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Trumps tiltag har været længe undervejs. I ordren bliver der ikke specifikt nævnt nogle lande eller selskaber, som den er rettet imod.

Men amerikanske embedsmænd har tidligere benævnt Huawei som en "trussel" og har aktivt arbejdet for, at allierede lande ikke skulle bruge Huaweis netværksudstyr ved implementeringen af 5G-netværk.

I Washington mener man, at udstyr lavet af Huawei kan blive brugt af den kinesiske stat til at udspionere. Huawei har gentagne gange afvist de beskyldninger.

I august underskrev Trump et lovforslag med det formål at hindre den amerikanske regering i at bruge udstyr fra Huawei og andre kinesiske producenter.

Ordren om en nødretstilstand kommer på et ømtåleligt tidspunkt. Mandag oplyste det kinesiske finansministerium, at Kina fra og med 1. juni vil hæve sine toldsatser på flere amerikanske varer.

Få dage forinden havde USA hævet toldsatsen på kinesiske varer til en værdi af 200 milliarder dollar.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce