Annonce
Debat

Trump til Danmark: USA har ændret sig – og det har omstændighederne omkring et præsidentbesøg også

Da jeg var barn, var USA det forjættede land. Jeg dagdrømte om at bo på den anden side af Atlanten – i det land, hvor alt var muligt, og hvor de store drømme så ud til at kunne indfries lettere end noget andet sted i verden.

Som ung fik jeg heldet med mig i min karriere som musiker. Mine bandkammerater og jeg greb chancen for at prøve at bo i Guds eget land bød sig, og undervejs boede vi – naturligvis – i både New York og Los Angeles, der er USA’s to kulturelle hovedstæder.

Vi udlevede vores hedeste drømme, og USA levede i dén grad op til forventningerne. Alting var større, vildere og sjovere derovre, og de indtryk, jeg fik af landet, dengang for fire årtier siden, vil for evigt være indprentet i min hukommelse.

Det slægtskab, jeg føler med amerikanerne, tror jeg, er det samme, som mange danskere føler. Der er en enorm størrelsesforskel mellem de to lande, og mens Danmark er verdens ældste monarki, har USA til stadighed en forholdsvist kort historie bag sig. Ikke desto mindre har vi både historisk og på den værdimæssige front stået tæt sammen, og i fællesskab har vi kæmpet for demokratiet, for ytringsfriheden og menneskerettighederne.

Det er to lande, som begge er gået i krig for deres frihedsidealer, og som på hver deres måde repræsenterer menneskets ret til at være dén, man nu engang er. USA er blandt vores vigtigste allierede, og den gensidige forståelse og respekt de to lande imellem har altid skinnet tydeligt igennem, når landets skiftende præsidenter – Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama – gennem årene har aflagt vores land et besøg.

De seneste år har USA imidlertid forandret sig med en hastighed, som de færreste havde kunnet forudse.

Det begyndte egentlig inden valget af landets nuværende præsident, men med Trump i det Hvide Hus har USA’s skyggesider taget over som det, der mere end noget andet definerer landet: Masseskyderier. Ekstrem social ulighed. Slet skjult racisme. Separation af indvandrerfamilier. Et sundhedsvæsen, der målrettet går efter at tjene styrtende med penge på borgernes svigtende helbred. En isolationistisk udenrigspolitik med større forkærlighed for Rusland og Nordkorea end de trofaste vestlige allierede.

Som den demokratiske præsidentkandidat Pete Buttigieg har udtrykt det, har republikanerne transformeret frihedsbegrebet, så det for den amerikanske højrefløj ikke længere handler om friheden til at forfølge sine drømme og være den, man er. I stedet handler det om alt det, man gerne vil være fri for – såsom skatter, afgifter, indvandrere, våbenlovgivning, særlige minoritetsrettigheder og så videre.

Selvom Trump og hans republikanske følgesvende og millioner af fans ikke bør få lov til endegyldigt at definere USA, er det blevet svært at holde fast i troen på den såkaldte amerikanske drøm.

Som CNN’s Fareed Zakaria har påpeget, er den amerikanske drøm faktisk nemmere at realisere i Skandinavien end i USA, takket være den markant større sociale mobilitet, vi kan bryste os af på disse kanter.

Ikke mindst derfor er min ungdoms udlængsel og fascination af USA blevet udskiftet med en udpræget stolthed over at kunne kalde mig dansker. Jeg er glad for at bo i et land, hvor en kvindelig statsminister står i spidsen for den grønneste regering nogensinde. At vi holder fanen højt i kampen for at beskytte ytringsfriheden, pressen og vores individuelle rettigheder såvel som de kollektive rettigheder for seksuelle og etniske minoriteter. At vi bevarer den gensidige respekt for hinanden, selv når vi er uenige.

Når Trump den 2. og 3. september kommer til Danmark, er det således ikke ligefrem en forbilledlig amerikansk præsident, vi får på besøg. Det er ikke med stolthed, at vi kommer til at betragte Trump i samme rum som Dronning Margrethe ved den stort anlagte statsmiddag, og mødet mellem Donald Trump og Mette Frederiksen vil ikke være et møde mellem to statsledere, hvor det værdimæssige overlap vil være udslagsgivende.

Både Dronningen og Mette Frederiksen har derfor en opgave på vegne af hele den danske befolkning: De skal plante et frø, der kan spire i hjertet på Trump og hans følge på over tusind personer.

Vi ved, at vi i den internationale diplomatiliga er en David, der er oppe mod Goliat. Men vi er nødt til at gøre vores til, at USA genopfinder sig selv og finder tilbage til fordums generøsitet, ansvar og åbenhed over for resten af verden.

Der skal på ny etableres en respekt for andre mennesker og anderledes tænkende i USA. For seksuelle og etniske minoriteter. For raske såvel som syge personer, der har behov for et sundhedsvæsen, der er til for at hjælpe dem, frem for at tjene penge på dem.

Det er ting, vi har herhjemme, og som vi betragter som en selvfølge – men som man bestemt ikke kan tage for givet i dagens USA.

Annonce
Christian Have
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Troels Lund Poulsen om finanslov: Det bliver en dyr omgang for lokale virksomhedsejere

Læserbrev: Den finanslov, som regeringen sammen med resten af venstrefløjen præsenterede forleden aften, bliver en dyr omgang for Danmark. I særdeleshed bliver den dyr for virksomhedsejere, der er placeret i landdistrikterne, for aftalen indebærer nemlig en tredobling af arveafgiften. Det betyder, at det kommer til at koste dyrt, hvis du ønsker at foretage et generationsskifte på din familieejede virksomhed. En virksomhed, du og din familie har startet. En virksomhed, du har betalt skat af. En virksomhed, der har skabt arbejdspladser. En virksomhed, der har skabt lokal vækst. Jeg synes ganske enkelt ikke, at et sådant indgreb er rimeligt over for de hårdtarbejdende danskere, der hver dag bidrager til at holde samfundets hjul kørende, og som nu ønsker at videregive deres hårde slid til en søn eller datter. Jeg synes ikke - modsat regeringen og co. - at en håndværksmester i en lokal vvs-virksomhed i Hedensted Kommune eller en bagermester med forretning i Horsens Kommune skal brandbeskattes, hvis de ønsker at foretage et generationsskifte. Det går ud over virksomhedernes kapital, og det kommer til at koste arbejdspladser og vækst - især i landdistrikterne. Det skader både den enkelte forretningsdrivende og hele Danmark. Jeg undres over, at regeringen og dens støttepartier har valgt at inkludere en tredobling af arveafgiften i deres finanslovsaftale. For det er ikke kun mig, Venstre og flere andre partier i blå blok, der har varslet imod et sådant indgreb. Også DI og Dansk Erhverv har advaret imod konsekvenserne ved at hæve arveafgiften for generationsskifte i familievirksomheder. Og så sent som i oktober udtrykte også fagbevægelsen i form af 3F og Dansk Metal bekymring ved at hæve afgiften. Det er bekymrende, at vi har en regering, som ikke lytter, når så mange store aktører på området råber vagt i gevær. Og det er bekymrende, at vi har en regering, som ikke ønsker vækst og velstand i hele landet. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at blå blok trækker i en anden retning, så det bliver nemmere og billigere at være virksomhedsejer frem for sværere og dyrere.

Annonce