Annonce
Udland

Trump underskriver ordre for at bekæmpe TikToks trussel mod USA

Joshua Roberts/Reuters
TikTok benægter beskyldninger, og Kinas regering siger, den vil forsvare kinesiske virksomheders interesser.
Annonce

USA's præsident, Donald Trump, underskriver et præsidentielt dekret, der forbyder transaktioner med videoappen TikToks kinesiske ejere, ByteDance.

Ordren lyder, at "USA må handle her og nu mod ejerne af TikTok for at beskytte national sikkerhed".

Trump har desuden underskrevet en ordre, der forbyder appen WeChat, som er ejet af den kinesiske techvirksomhed Tencent.

Trump omtaler ifølge BBC begge applikationer som "trusler".

En talsmand for udenrigsministeriet i Beijing siger, at Kina er stærkt imod det amerikanske dekret. Kina vil forsvare kinesiske virksomheders legitime rettigheder og interesser, hedder det.

Talsmanden kalder dekretet "vilkårlig politisk manipulation".

Et dekret fra præsidenten kan pålægge USA's regering at udføre en bestemt praksis.

Ordren vil træde i kraft om 45 dage og vil forbyde al handel med ByteDance.

TikTok er blandt andet blevet kritiseret kraftigt for at stjæle og bruge data fra de brugere, der downloader appen.

Derudover er Kina også blevet beskyldt for at benytte dataene til at overvåge brugerne. Mere end 80 millioner amerikanerne har downloadet appen. Den er også tilgængelig i Danmark.

TikTok benægter beskyldningerne om, at det kontrolleres af eller deler data med den kinesiske regering.

Trump har flere gange udtalt sig kritisk om TikTok, og fredag i sidste uge sagde han, at han planlagde et forbud mod appen.

Den amerikanske it-gigant Microsoft forhandler i øjeblikket med TikTok om at opkøbe virksomhedens amerikanske aktiver.

Trump har krævet, at aftalen skal være på plads senest 15. september, ellers vil appen blive forbudt i USA, har han sagt tidligere denne uge.

Mandag blåstemplede Trump Microsofts mulige køb, som han mener, at den amerikanske statskasse skal have penge ud af.

Et eventuelt forbud mod TikTok og WeChat-appen i USA vil komme i en tid, hvor der i forvejen er store spændinger mellem Kina og USA.

/ritzau/

Link til citeret artikel fra BBC
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Debat: Værdig tilbagetrækning

Fredericia

Her er de nyeste coronatal for Fredericia: Igen er kun få indbyggere konstateret smittet

Coronavirus

Live: Over halvdelen af de corona-ramte kender ikke selv smittekilden

Fredericia

Gode råd til ældre og udsatte: Sådan undgår man ensomhed i en corona-tid

Annonce