Annonce
Danmark

Trump vil dreje ordkrig med Danmark over mod kroner og ører

Tasos Katopodis/Reuters
Amerikansk kritik af Danmarks forsvarsbudget er langt fra ny, forklarer forsker.

Det er næppe tilfældigt, at USA's præsident, Donald Trump, forsøger at få sin ordkrig med Danmark til at handle om Danmarks forsvarsudgifter, vurderer seniorforsker ved Center for Militære Studier Kristian Søby Kristensen.

Efter flere udfald mod statsminister Mette Frederiksens (S) respons på tanker om en amerikansk overtagelse af Grønland, kom USA's præsident, Donald Trump, onsdag med et angreb på det danske forsvarsbudget.

Dels er diskussionen, om hvorvidt europæiske lande som Danmark bruger nok penge på forsvar, en af alliancens ældste. Dels er det et område, hvor Trump kan pege på en politisk aftale, som Danmark umiddelbart ikke ser ud til at overholde.

- Siden 1949, hvor Nato opstod, har der været et amerikansk pres på europæerne for at få dem til at spytte nogle flere penge i kassen, siger han.

- I 2014 lykkedes det Obama at få de europæiske ledere til at skrive under på en politisk erklæring, hvor de siger, at de vil arbejde hen imod at bruge to procent af deres bnp på forsvarsudgifter i 2024.

- Det er der en lang række lande, der har værget sig lidt ved. Heriblandt Danmark. De nuværende danske planer indikerer, at det danske forsvarsbudget nok ikke vil være meget højere end 1,3 procent.

- Så Donald Trump har en pointe i, at Danmark ikke ser ud til at være i stand til at leve op til den politiske aftale, som stammer fra 2014.

Blandt andet tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har blandt andet på Twitter anført, at Danmark har bidraget på mange andre måder. Han henviser blandt andet til, at danske soldater deltog i Afghanistan-krigen.

Ifølge Kristian Søby Kristensen er et andet argument ofte, at bnp-målet ikke har nogen forbindelse til alliancens militære behov eller trusler.

- Der er ikke nogen militær planlægningsproces bag det her tal. Det er et politisk tal, som er skabt for at lave et mål, som man relativt nemt kunne holde de europæiske Nato-allierede op på, siger han.

- Og så udskamme dem, som Donald Trump gør her, hvis de ikke gør.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce