Annonce
Danmark

Trump vil dreje ordkrig med Danmark over mod kroner og ører

Tasos Katopodis/Reuters
Amerikansk kritik af Danmarks forsvarsbudget er langt fra ny, forklarer forsker.

Det er næppe tilfældigt, at USA's præsident, Donald Trump, forsøger at få sin ordkrig med Danmark til at handle om Danmarks forsvarsudgifter, vurderer seniorforsker ved Center for Militære Studier Kristian Søby Kristensen.

Efter flere udfald mod statsminister Mette Frederiksens (S) respons på tanker om en amerikansk overtagelse af Grønland, kom USA's præsident, Donald Trump, onsdag med et angreb på det danske forsvarsbudget.

Dels er diskussionen, om hvorvidt europæiske lande som Danmark bruger nok penge på forsvar, en af alliancens ældste. Dels er det et område, hvor Trump kan pege på en politisk aftale, som Danmark umiddelbart ikke ser ud til at overholde.

- Siden 1949, hvor Nato opstod, har der været et amerikansk pres på europæerne for at få dem til at spytte nogle flere penge i kassen, siger han.

- I 2014 lykkedes det Obama at få de europæiske ledere til at skrive under på en politisk erklæring, hvor de siger, at de vil arbejde hen imod at bruge to procent af deres bnp på forsvarsudgifter i 2024.

- Det er der en lang række lande, der har værget sig lidt ved. Heriblandt Danmark. De nuværende danske planer indikerer, at det danske forsvarsbudget nok ikke vil være meget højere end 1,3 procent.

- Så Donald Trump har en pointe i, at Danmark ikke ser ud til at være i stand til at leve op til den politiske aftale, som stammer fra 2014.

Blandt andet tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har blandt andet på Twitter anført, at Danmark har bidraget på mange andre måder. Han henviser blandt andet til, at danske soldater deltog i Afghanistan-krigen.

Ifølge Kristian Søby Kristensen er et andet argument ofte, at bnp-målet ikke har nogen forbindelse til alliancens militære behov eller trusler.

- Der er ikke nogen militær planlægningsproces bag det her tal. Det er et politisk tal, som er skabt for at lave et mål, som man relativt nemt kunne holde de europæiske Nato-allierede op på, siger han.

- Og så udskamme dem, som Donald Trump gør her, hvis de ikke gør.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce