Annonce
Udland

Trump vil have ekstra præsidentdebat på grund af brevstemmer

Carlos Barria/Reuters
Trump-kampagnen vil tilføje præsidentdebat, så millioner af vælgere ikke når at brevstemme inden første debat.
Annonce

USA's præsident Donald Trumps kampagnestab har bedt om at få tilføjet en præsidentdebat mod Demokraternes kandidat, Joe Biden, i starten af september.

Trump-kampagnens argument er, at millioner af vælgere ellers vil have nået at brevstemme, inden den første af i alt tre præsidentdebatter har fundet sted.

Anmodningen kommer onsdag i et brev, som Trumps personlige advokat Rudy Giuliani har sendt til kommissionen for præsidentdebatter.

Han har bedt kommissionen om at tilføje en fjerde debat i den første uge af september eller rykke den første debat 29. september til starten af måneden.

Den vigtige svingstat North Carolina begynder efter planen at sende brevstemmer ud til vælgerne 4. september. Flere andre delstater forventes at gøre det samme.

Myndighederne i USA forventer en massiv stigning i antallet af brevstemmer til præsidentvalget på grund af coronapandemien.

- For en nation, der allerede er blevet frarøvet et traditionelt kampagneprogram på grund af covid-19 pandemien, ville det ikke give mening også at frarøve så mange amerikanere muligheden for at se og høre de to konkurrerende visioner for vores lands fremtid, før millioner af stemmer er blevet afgivet, skriver Giuliani i brevet.

Talsmanden for Joe Bidens kampagne, Andrew Bates, siger i en pressemeddelelse, at Biden allerede har forpligtet sig til at deltage i kommissionens planlagte debatter.

- Joe Biden skal nok være der. Vi venter på Trumps beslutning. Måske skulle præsidenten bruge lige så meget tid på at håndtere covid-19, som han bruger på det her, siger Bates.

Kommissionen for præsidentdebatter har arrangeret tre debatter og en vicepræsidentdebat under hver præsidentkampagne siden år 2000.

Dette års debatter skal efter planen afholdes 29. september i Ohio, 15. oktober i Florida og 22. oktober i Tennessee.

Trump-kampagnen bad også i juni kommissionen om at planlægge yderligere debatter. Biden-kampagnen kaldte dengang anmodningen for et stunt.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Corona: Politikere holder vejret for at plejehjem og ansatte går fri - plejepersonale skal testes hver 14. dag

Debat For abonnenter

Messe C-chefen siger: Kære veganere og beefeatere, kære kronikere og kristendemokrater, kære tabere og fiskerlussing'er - tak til jer allesammen

Fredericia

Susanne har droppet Sundplejen og valgt kommunal hjælp: - Jeg havde dårligt nok lyst til at smile

FC Fredericia

FC-træner: Spillerne tømte energitankene, og der er ikke nok tid til at fylde dem op

Fredericia For abonnenter

Flere sager med utilfredse borgere - men Sundplejen har kun få borgere færre end da firmaet begyndte

Annonce