Annonce
Sport

Tuchel forventer Andreas Christensen klar til CL-finale og EM

Andreas Christensen (til venstre) udgik i lørdagens topkamp ude mod Manchester City. Foto: Laurence Griffiths/Ritzau Scanpix
Andreas Christensen er senest tilbage på holdkortet til ligakampen mod Aston Villa 23. maj, forventer manager.

Den danske forsvarsspiller Andreas Christensen behøver umiddelbart ikke frygte, at hans skade koster ham deltagelsen i Champions League-finalen og ved sommerens EM-slutrunde.

I hvert fald forventer manageren i engelske Chelsea, tyskeren Thomas Tuchel, at han snart igen kan råde over sin danske landsholdsspiller.

Andreas Christensen er i spil til weekendens FA Cup-finale mod Leicester og den efterfølgende ligakamp mod samme modstander tre dage senere. I værste fald får danskeren comeback i ligakampen mod Aston Villa 23. maj, forventer Tuchel.

- Det ser meget bedre ud for ham, end vi frygtede, siger Tuchel tirsdag på et pressemøde før onsdagens ligakamp mod Arsenal.

- Billeder fra i går (mandag, red.) viser, at vi kan håbe på, at han er klar til at spille i en af de to kampe mod Leicester. Det bliver en kamp med tiden.

- Sæsonen er forhåbentlig ikke slut for ham. Realistisk set er han senest tilbage til kampen mod Aston Villa, siger Thomas Tuchel.

Champions League-finalen spilles 29. maj. Danmark spiller første kamp ved EM 12. juni.

Den 25-årige dansker udgik efter 47 minutters spil af ligakampen mod Manchester City i lørdags på grund af en skade i baglåret. Chelsea vandt kampen over deres kommende Champions League-finalemodstander med 2-1.

/ritzau/

Se hele Chelseas pressekonference
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Da Amoros nikkede Jesper Olsen en skalle

Annonce