Annonce
Fredericia

Se videoen: Tusindvis af fredericianere tog del i processionen - folketingsmedlem blev buhet af

Ganske usædvanligt blev der buhet af en af talerne til tirsdagens procession. Der blev blandt andet talt om døden og demokrati.

Fredericia: I over 170 år har processionen været et fast indslag i 6. Juli-Dagene. Kun 2. Verdenskrig har tidligere kunne aflyse den højtidlige march gennem byens gader.

Nu kan coronapandemien så føjes til. 2020 måtte undvære soldaterne gennem byens gader, så stor var interessen tirsdag, da processionen kunne genoptages.

I byens gader stod børn, deres forældre og bedsteforældre og en masse andre klar til opleve synet af soldater først i sørgemarch og efter talen ved Krigergraven i sejrsmarch.

Annonce

Ved Krigergraven ved Trinitatis Kirke holdt sognepræst i Bredstrup/Pjedsted Michael H. Munch talen, hvor han satte tankerne i gang om døden og de lidelser, som soldaterne i 1849 og deres pårørende gik igennem.

- Det sætter tankerne i gang at stå foran en grav. Nogle af de døde var blandt samfundets spidser - andre kunne have været Jens Vejmand, men døden har vi til fælles, sagde han.

Stærkt og spinkelt demokrati

Under Udfaldet fra Fredericia natten til 6. juli 1849 omkom over 500 menige soldater, 22 officerer og den dengang kendte general Olaf Rye, som var kendt som soldaten med det gode hjerte. Han var tæt på sine soldater og helt usædvanligt for sin tid, havde han indviet sine soldater i sine planer for at bekæmpe den slesvigske holstenske hær.

Efter et år uden procession var fredericianerne tirsdag klar til både sørgemarch og sejrsmarch. Tusindvis havde stillet sig op i byens gader og fulgte processionen gennem gaderne. Foto: Søren Gylling

- Vi kan prise os lykkelige for, at det, der overgik mændene dengang, ikke overgår os, sagde sognepræsten.


Her i byen vil man nok sige, at en magtbegærlig socialdemokrat ikke er så sjælden igen.

Niels Flemming Hansen (K), forsvarsordfører


Dagens anden taler - folketingsmedlem og forsvarsordfører for De Konservative Niels Flemming Hansen - mindede om, at den danske grundlov blev skrevet i samme år som udfaldet ved Fredericia, og dermed blev demokratiet født på et tidspunkt, hvor der var krig i Danmark.

- Vores demokrati er lige så stærkt, som det er spinkelt. Det består kun, fordi vi er enige om, det skal bestå. Det er værd at huske, der var en tid før demokratiet, under, og der kan komme en tid efter, sagde Niels Flemming Hansen.

Først gås der sørgemarch. Soldaterne har armene over kors på samme måde som de dræbte soldater i 1849 havde det, da de blev placeret for enden af kirkebænkene i Sct. Michaelis Kirke med korslagte arme og benene ud på midtergangen. Foto: Søren Gylling

Han trak tråde til datiden og coronakrisen, hvor han pegede på, at grundloven har været udfordret - blandt andet af minksagen. Han fulgte op med en kæk bemærkning, som ikke faldt i god jord hos alle tilskuere.

- Her i byen vil man nok sige, at en magtbegærlig socialdemokrat ikke er så sjælden igen, sagde Niels Flemming Hansen, hvilket udløste spredte buh-råb rundt på Landsoldatpladsen.

Traditionen tro var der mange tilskuere til både processionen og talerne, ligesom adskillige valgte at gå i hælene på processionen og hele vejen rundt i gaderne.

Politi og hjemmeværn sørgede for at holde gaderne spærrede af for trafik, så processionen kunne forløbe ganske som den plejer. Foto: Søren Gylling
Det var ikke kun i processionen, der vejrede flag. Mange børn havde også flag i hånden. Foto: Søren Gylling
Traditionen tro deltog også grev Ingolf og grevinde Sussie. Foto: Søren Gylling
Processionen 6. juli 2021. Året før måtte den traditionelle march aflyses på grund af coronapandemien. Foto: Søren Gylling
Dagens taler på Landsoldatpladsen var folketingsmedlem og forsvarsordfører for De Konservative Niels Flemming Hansen. Han oplevede at blive buhet af undervejs i sin tale. Foto: Søren Gylling
Processionen 6. juli 2021. Året før måtte den traditionelle march aflyses på grund af coronapandemien. Foto: Søren Gylling
Processionen 6. juli 2021. Året før måtte den traditionelle march aflyses på grund af coronapandemien. Foto: Søren Gylling
Ved Krigergraven holdt sognepræst i Bredstrup/Pjedsted Michael H. Munch talen. Foto: Søren Gylling
Processionen 6. juli 2021. Året før måtte den traditionelle march aflyses på grund af coronapandemien. Foto: Søren Gylling
Processionen 6. juli 2021. Året før måtte den traditionelle march aflyses på grund af coronapandemien. Foto: Søren Gylling
Traditionen tro deltog også grev Ingolf og grevinde Sussie. Foto: Søren Gylling
Processionen 6. juli 2021. Året før måtte den traditionelle march aflyses på grund af coronapandemien. Foto: Søren Gylling
Borgmester Steen Wrist (S) og hustruen Berit.  Foto: Søren Gylling
På volden havde mange sikret sig et godt udsyn over Landsoldatpladsen. Foto: Søren Gylling
Processionen 6. juli 2021. Året før måtte den traditionelle march aflyses på grund af coronapandemien. Foto: Søren Gylling
Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Kampen minut for minut: FC Fredericia er videre i pokalturneringen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Fredericia HK For abonnenter

Farvel til FHK's cheftræner - derfor er Jesper Houmark nødt til at stoppe

FC Fredericia

Videoanalyse: Ung midtbanespiller scorede to gange og sendte FC Fredericia videre i pokalturneringen

Fredericia

Havmiljø-ekspert sår ny tvivl om Marina City: Beregninger om klapning ved Trelde Næs er ikke gode nok

Alarm 112

Voldsomt færdselsuheld i Fredericia: Mindst to tilskadekomne

Fredericia For abonnenter

Boligpriser styrtdykker: Glemt losseplads kan koste uheldig husejer 600.000 kroner

Fredericia

Børn og unge rammes af sjælden lidelse: Læger er opmærksomme på bivirkning efter Covid-19

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Nye boligområder skyder op: Køb en villa eller lej et lavenergihus

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Fredericia HK

Tidligere landstræner og OL-vinder bliver ny træner for FHK

Fredericia For abonnenter

Flyttede fra 11. sal på Amager til Fredericias ældste bolig: Nordstjernens nye beboere sætter stor ære i historien

Fredericia

Nyt liv blomstrer op i det gamle løveapotek: Tina mangler blot at få styr på navnet til sin nye butik

Annonce