Annonce
Fredericia

Tysk tv-program om Ti Trin Ned: Seere skal 'smage' lokale friluftsgrise og hummere

Det tyske tv-hold fulgte den tyske stjernekok Björn Freitag, da han var ude at hente de friske råvarer på Lillebælt, som hans danske kokkekollega Rainer Gassner, Ti Trin Ned, gør brug af i sit køkken. Foto: Privat/Lars Hast
Den sidste lørdag i august brugte Rainer Gassner, køkkenchef for Ti Trin Ned, sammen med tysk stjernekok og tv-hold. Portrættet af 10 Trin Ned og Gassners tanker om økologi og lokale råvarer bliver sendt senere på året på WRD og ARD.
Annonce

Himmerigsskov: Køkkencchef Rainer Gassner udfordrede sin tyske stjernekok-kollega Björn Freitag, da denne med et tv-hold i hælene lørdag gæstede Fredericia. Den tyske tv-station WRD har lavet et portræt af Ti Trin Ned, som sendes senere på året.

- Det indgår i en serie, hvor de også har besøgt Aarhus og Odense. Hos os havde vi fokus på de tanker, vi gør os omkring råvarer. Vi fortalte om Himmerrigskov, hvor vi selv dyrker vores økologiske grøntsager, vi besøgte vores leverandør Ladegaard Duros, og så var vi en tur på Lillebælt for at fange hummere, fortæller Rainer Gassner.

I Skærbæk gik tv-holdet og kokkene i båden sammen med fisker Lars Hast, som er fast leverandør af bl.a. hummere til Ti Trin Ned.


Vi har en del tyske kunder, som gerne kommer forbi os på vej til andre gourmet-restauranter. De tilrettelægger en rejse rundt i Danmark, hvor de har fokus på kulinariske oplevelser

Rainer Gassner - Ti Trin Ned


- Vi tømte tejnerne, og der var heldigvis tre hummere, siger Lars Hast.

Men friluftgrisekød fra Fiskebækvej og hummere fra Skærbæk drog kokkene retur til gården i Himmerigsskov, hvor Rainer Gassner og hans tyske kollega tryllede et par lækre retter frem for kameraet.

- Det var en god dag, og vi får senere at vide, hvornår programmet bliver sendt. Det vil også kunne ses på den tyske kanal ARD, siger Rainer Gassner.

Ti Trin Ned er allerede et kendt navn på det tyske marked. I restauranten i Søndervoldgade lander ikke sjældent bestillinger til tyske gourmet-turister.

- Vi har en del tyske kunder, som gerne kommer forbi os på vej til andre gourmet-restauranter. De tilrettelægger en rejse rundt i Danmark, hvor de har fokus på kulinariske oplevelser, siger Rainer Gassner.

Rainer Gassner fortæller gerne om sine tanker omkring lokalt dyrkede økologiske grøntsager fra jordene i Himmerigsskov. Her under et havebesøg med læsere af Fredericia Dagblad. Nu skal tyske tv-seere også blive klogere på Gassners råvare-filosofi. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

516 i Fredericia har nu været smittede: 12 flere seneste døgn

Annonce