Annonce
Udland

Tyske kampfly styrtet ned efter sammenstød i luften

Thomas Steffan/Ritzau Scanpix
Piloten i en Eurofighter så to andre fly støde sammen i luften over Nordtyskland. En pilot er fundet i live.

To kampfly er styrtet ned i den nordøstlige delstat Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland, oplyser indenrigsministeriet i delstaten.

Flyene stødte ind i hinanden i luften.

Ifølge ministeriet lykkedes det dog piloterne at redde sig selv ved brug af katapultsæder.

Redningsmandskab har fundet den ene af piloterne i live, mens eftersøgningen efter den anden fortsat er i gang, erfarer det tyske nyhedsbureau dpa.

Der er ikke umiddelbart nogen melding om piloternes tilstand. Det er heller ikke oplyst, om andre er kommet til skade ved det dobbelte flystyrt.

Ifølge en talsmand for ministeriet er begge fly styrtet ned i eller nær et skovområde.

Flyene tilhører det tyske luftvåben. De styrtede ned omkring luftbasen Laage, som ligger cirka 30 kilometer sydøst for havnebyen Rostock.

Det skriver luftvåbnet ifølge nyhedsbureauet Reuters på Twitter.

- Sammen med en tredje Eurofighter fløj de på en Air Combat Mission, skriver luftvåbnet.

- Piloten i den tredje Eurofighter så kollisionen og rapporterede, at to faldskærme dalede mod jorden.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce