Annonce
Klima

Tysklands CO2-udledning falder kraftigt

Foto: Hans Blossey, Imago/Ritzau Scanpix
Mere vedvarende energi og højere priser på CO2-kvoter slår nu igennem i den europæiske industrikæmpe Tyskland, hvor udledningen af CO2 er på vej ned.

På blot et enkelt år er Tysklands CO2-udledning faldet med syv procent. Det svarer til et fald på 50 millioner tons. Det skriver det tyske medie Tagesschau, på baggrund af tal fra tænketanken Agora Energiewende. Dermed har tyskerne på bare et enkelt år skåret mere af deres klimaaftryk end hele den årlige danske udledning, der ligger omkring 35 millioner tons.

Det store tyske fald skyldes, at tyskerne har brændt langt mindre kul af end året før. Både brugen af stenkul og det meget beskidte brændstof brunkul er faldet med henholdsvis 30 og 20 procent. Det er især fordi, det er blevet dyrere at bruge kullet. De sorte klumper udleder forholdsvist meget CO2 i forhold til den energi, man får ud af brænde dem af, og EU's afgifter for at udlede CO2 er steget til 25 euro pr. ton. I 2019 steg kvoteprisen for første gang så meget, at røgen fra skorstenene blev dyrere for kraftværkerne end det kul, de skovler i kedlerne.

Udviklingen vækker interesse hos blandt andet den grønne tænketank Concito, der sidste år netop efterspurgte en højere kvotepris for at få Tysklands kulforbrug ned.

- Hvis afgifter på 25 euro pr. ton CO2 allerede giver en effekt i Tyskland, så viser det, at det omdiskuterede kvotesystem nu er begyndt at virke i praksis, siger Christian Peter Ibsen, der er direktør for Concito.

Men han påpeger også, at analyser viser, at kvoteprisen skal op omkring det dobbelte hvis vi for alvor skal have kul ud af Europa inden for de nærmeste år, mens prisen frem mod 2030 skal endnu højere op, hvis vi for alvor skal sigte imod parisaftalens mål. Christian Peter Ibsen peger dog også på, at CO2-prisen selv med den høje pris vil være langt lavere end den reelle klimaomkostning pr. ton.

Samtidig er det vigtigt at se på, hvad tyskerne sætter i stedet for kul. En del af faldet skyldes ifølge Agora Energiewendes analyse, at Tyskland nu bruger mere vedvarende energi, men forbruget af gas og olie er også steget.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Få overblikket: 1. maj-festen er aflyst, men hvad med Sommerrock og alt det andet?

Læserbrev

Midt i en corona-krise: Isolation kan være fatal for mange

Læserbrev: Coronavirus er farlig på mange måder. Det er den blandt andet, fordi den er med til isolere borgere med psykiske problemer. For at mindske risikoen for spredning af corona bliver mange af borgerne bedt om at opholde sig inden døre. Det påvirker dem, og risikoen for angst, tankemylder og rastløshed er nærliggende. Det er især unge borgere med psykiske problemer, de er usikre og bliver nemt ladt i stikken. Alle vores kræfter går til corona i øjeblikket. Jeg har derfor spurgt kommunaldirektøren om, hvad gør vi for, at den gruppe af sårbare unge ikke bliver glemt og hvilke tiltag, der sat i værk. Er der for eksempel iværksat en løbende vurdering? Følger vi op telefonisk? Der er mange spørgsmål, der trænger sig på i tider som disse. Som byrådsmedlem kan jeg ikke vide alt, det erkender jeg, men jeg kan gøre et forsøg på, at finde ud af det. Noget af det værste, der kan ske, er, at borgere - unge som ældre - med psykiske problemer bliver glemt. For borgere med psykiske problemer, der bliver glemt, kan det være lige så farlig som coronavirus, hvis de ikke får den rette behandling. Behandling og støtte er lige så vigtig for en psykisk ramt borger som kemo for en kræftpatient.

Fredericia

I corona-stilhed ombygges p-plads og facade renoveres ved Fredericia Realskole

Fredericia

Tidligere X Factor-deltager skaber glæde med koncert hver dag under coronaen

Fredericia

60 pigehold er lige nu klar til fodboldcup i Madsby - men corona afgør hvornår

Annonce